Deas indgår nyt partnerskab: Skal finde energibesparelser i over 900 boligforeninger

Deas vil sammen med ny partner undersøge, om boligerne i de andels- og ejerforeninger, man administrerer, kan spare energi.
"Vi har som aktør i den danske ejendomsbranche et stort ansvar for at bidrage til en bæredygtig omstilling," forklarer Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i Deas.. | Foto: PR / Deas
"Vi har som aktør i den danske ejendomsbranche et stort ansvar for at bidrage til en bæredygtig omstilling," forklarer Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i Deas.. | Foto: PR / Deas

"Vi ønsker at guide og inspirere vores kunder til en mere grøn adfærd." Sådan lyder det fra ejendomsadministratoren Deas' topchef Henrik Dahl Jeppesen.

Derfor har Deas indgået et bæredygtighedssamarbejde med den grønne organisation Better Home, der er grundlagt af Grundfos, Danfoss og Rockwool.

Det er planen, at Better Home skal energiscreene Deas-ejendommene som et led i en bæredygtighedsplan.

"Vi har som aktør i den danske ejendomsbranche et stort ansvar for at bidrage til en bæredygtig omstilling," forklarer Henrik Dahl Jeppesen i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen skal Better Home screene de mere end 900 andelsbolig- og ejerforeninger, som Deas har ansvaret for. Efterfølgende skal der tages stilling til, hvor der kan skrues.

"Vi vejleder danske ejendomsejere i at opnå en grønnere ejendom, for det kan være svært at finde de mest egnede og rentable løsninger på egen hånd. Gennem et samarbejde med DEAS kan vi nå en lang række ejendomsejere, som kan have behov for rådgivning og konkrete anbefalinger," siger Better Home-direktør Niels Kåre Bruun.

De foreninger, hvor der er størst muligheder for energiforbedringer, vil blive kontaktet i løbet af 2020, oplyser Deas.

Klumme: En bæredygtig investeringsstrategi betaler sig

Ny formand for kæmpe naturfond: Mere landbrugsjord skal blive til naturarealer

Pensionsselskaber vil omdanne nordsjællandsk fabrik til boliger

Lene Espersen: Corona vil få os til at bygge med det lange lys på  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også