PFA-ejet logistik-område udvider med knap 200.000 kvm

Området, der er målrettet logistik- og transportvirksomheder, strækker sig nu over næsten 900.000 kvm.
Den nye del af logistikområdet Taulov Dry Port omfatter områderne markeret med rødt på billedet. | Foto: PR / Taulov Dry Port
Den nye del af logistikområdet Taulov Dry Port omfatter områderne markeret med rødt på billedet. | Foto: PR / Taulov Dry Port

Transport- og logistikområdet Taulov Dry Port i byen af samme navn udvider med 187.325 kvm, så selskabet bag nu råder over samlet 887.325 kvm.

Det oplyser Taulov Dry Port A/S i en pressemeddelelse mandag.

Taulov Dry Port er et joint venture-selskab ejet af pensionsselskabet PFA og det kommunalt ejede Associated Dry Ports (ADP), der ejer og driver erhvervshavnene i Fredericia og Nyborg samt Middelfart Trafikhavn. ADP er ejet af Fredericia og Nyborg Kommuner.

PFA og ADP's samlede investering i området skal efter planen lande på mellem 1,5 og 2 mia. kr. fordelt på 700.000 kvm, og bygger på en vurdering af, at efterspørgslen på logistik- og lagerejendomme er stor, mens andelen af ledige ejendomme er historisk lav.

"Det er tydeligt, at der mangler kapacitet i området. Taulov Dry Port råder nu over knap 900.000 m byggemodnet jord, og vi tilbyder opførelse af projektejendomme eller leje af færdigbyggede lagerenheder med en helt særlig fleksibilitet, som sjældent tilbydes inden for lager- og logistikejendomme," udtaler Rune D. Rasmussen, adm. direktør i ADP, i meddelelsen.

De knap 200.000 kvm byggemodnet jord er fordelt på to mindre arealer på 61.000 kvm og 126.000 kvm. Det ene areal har front direkte til motorvej E45, mens det andet ligger parallelt med Tibnor-bygningen i Prinsessens Kvarter.

Arealerne kan bebygges med en højde på op til 24 meter.

"Med købet af arealerne står vi med et meget attraktivt stykke erhvervsjord med en førsteklasses placering. Vi forventer os stor interesse for arealerne, som vi ser frem til at projektudvikle som en del af Taulov Dry Port;" udtaler Jesper Gemmer, projektdirektør i Taulov Dry port, i meddelelsen.

Spæde tegn på vending i brandvarmt marked for lagerplads 

CBRE og Colliers skal udleje små 50.000 kvm logistikejendomme

Transportfirma bygger logistikejendom på 8500 kvm i Sydjylland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også