Farvel til Statens Byggeforskningsinstitut – goddag til Build

Et samlet institut på på Aalborg Universitet inden for områderne byggeri og bymiljø skal styrke kompetencerne. Dekan tror på, at det kan skabe vigtig viden. Institutleder hentes eksternt.
1. januar 2020 ser Institut for Byggeri, By og Miljø – kaldet Build – dagens lys på Aalborg Universitet. | Foto: Colourbox
1. januar 2020 ser Institut for Byggeri, By og Miljø – kaldet Build – dagens lys på Aalborg Universitet. | Foto: Colourbox

En fusion mellem Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og Institut for Byggeri og Anlæg, begge i regi af Aalborg Universitet, bliver til virkelighed til nytår. Dermed skabes det største institut Danmark for byggeri og det byggede miljø.

Navnet bliver Institut for Byggeri, By og Miljø med forkortelsen Build, skriver Aalborg Universitet (AAU) i en pressemeddelelse.

Dermed samler man en stor del af de ingeniørfaglige og tekniske kompetencer i bygge- og anlægsfeltet med kompetencer inden for bymiljø, boligforhold og sociologi.

"Jeg har store forventninger til, at det nye instituts bredde og tværfaglige snit kommer til at levere vigtig viden på aktuelle dagsordener til gavn for vores omgivelser," siger Mogens Rysholt Poulsen, dekan for det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på AAU, i meddelelsen.

Det nye institut får campusser i Aalborg, København og Esbjerg.

Institutleder bliver Lars Pico Geerdsen, der siden 2011 har stået i spidsen for forskningen hos Kraks Fonds Byforskning.

Han tror på, at byggeriet bliver mere relevant og afgørende, og at det nye institut kan være med til at gøre en forskel i udviklingen.

Selvom institutet nu skifter navn, lever SBI-brandet videre.

Kan cirkulært byggeri gøres rentabelt? – forskere og branche er i tvivl

Rapport: Statsstøttet nedrivning har ingen målbar effekt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også