Udvalg giver grønt lys til lokalplan for PFA's hotelbyggeri i Hillerød

Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget, der sidste år gav et enigt nej til et hotelbyggeri på syv etager, har nu godkendt lokalplanen og sendt den videre i systemet.
Hotellet skal ligge på Markedspladsen tæt på Frederiksborg Slot. | Foto: Jens Dresling/Politiken.
Hotellet skal ligge på Markedspladsen tæt på Frederiksborg Slot. | Foto: Jens Dresling/Politiken.

Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget i Hillerød har vedtaget lokalplanen for PFA's hotelbyggeri på Markedspladsen tæt på Frederiksborg Slot.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hotelprojektet har mødt modvind, og PFA måtte senest i november 2018 drosle ned for planerne og reducere højden på byggeriet til mellem fire og fem etager efter et nej fra et enigt Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalg til den oprindelige plan om et hotel på syv etager.

"Vi har vedtaget lokalplanen, og det blev der ikke noget slagsmål om. Nu har vi også brugt halvandet år på at blive enige, så det er et enigt udvalg, der kører videre med dette," siger Dan Riise (V), formand for udvalget til Frederiksborg Amts Avis.

Planen skal nu videre til Økonomiudvalget og derefter byrådet, og hvis begge parter godkender, kan hotelbyggeriet sættes i gang.

PFA må drosle hotelplaner ned

PFA i modvind med hotelprojekt i Hillerød

PFA køber hotelprojekt i Hillerød — direktør venter attraktivt afkast

PFA bygger hotel i Nordsjælland 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også