Arkæologisk udgravning kan koste bygherre millioner

Der er fundet fortidsminder ved et boligbyggeri i Kolding, og det lader til at blive en dyr fornøjelse for bygherre, skriver Vejle Amts Folkeblad.
En udgravning skaber problemer for et boligbyggeri i Kolding. Her er en arkæolog i gang i Rødbyhavn som led i Femern-forbindelsen. | Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix
En udgravning skaber problemer for et boligbyggeri i Kolding. Her er en arkæolog i gang i Rødbyhavn som led i Femern-forbindelsen. | Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix

Domeas byggeri af 92 lejligheder ved Klostergården i Kolding lader til at blive forsinket endnu engang.

Museum Sønderjylland har fundet fortidsminder på grunden, og området skal derfor sandsynligvis graves ud. Det kan koste det almene boligselskab millioner, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Museets arkæologer har fundet genstande, som er beskyttet af museumslovens paragraf 27. Derfor skal hele området graves ud inden der må bygges ovenpå. Regningen for det tilfalder, også ifølge museumsloven, bygherre, altså Domea.

"Jeg vil tro, at udgravningerne vil tage fire-fem-seks måneder for fire arkæologer, og det kan så gøres på den halve tid, hvis vi sætter det dobbelte antal ind. Et konkret beløb vil jeg ikke gætte på nu, men jeg tør godt sige, at det bliver mere end sekscifret," siger Per Ethelberg, museumsinspektør for Museum Sønderjylland til avisen.

Byggeriet af Klostergården skulle oprindeligt have stået færdigt i 2017.

Den endelige plan for udgravningen kommer i løbet af august, fremgår det.

150 lejligheder i Viborg bliver forsinket

Boligbyggeri på Nordfyn bremses af bådfirma 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også