Boligbyggeri på Nordfyn bremses af bådfirma

En maritim virksomhed i Kerteminde er placeret, hvor kommunen ønsker at bygge 50 nye boliger. Men en lejekontrakt, der varer til 2024 spænder ben for, at det kan lade sig gøre på én gang, skriver Fyens Stiftstidende.
Erik Andreasens grund på Nordre Havnekaj i Kerteminde. | Foto: Google
Erik Andreasens grund på Nordre Havnekaj i Kerteminde. | Foto: Google

Erik Andreasen har siden 1985 lejet et areal på Nordre Havnekaj i Kerteminde af kommunen. Nu ønsker kommunen at bygge boliger på grunden, skriver Fyens Stiftstidende.

Det er planen, at der i alt skal bygges 50 boliger på det 7133 kvm store parcel, men Erik Andreasens lejekontrakt på en del af parcellen løber indtil 2024. Derfor vil en kommende entreprenør enten skulle købe Erik Andreasen ud af kontrakten, eller også bliver byggeriet forsinket.

Han har lejet grunden til via sin virksomhed Nordic Boats, som har stået for salg af motorbåde. I dag bliver forretningen kun drevet på hobbyplan og gør sig i reparation af både og udlejning af lokaler.

Da det er Erik Andreasens bygning, som står på grunden, skal han selv sørge for at rive den ned, hvis ikke han enten køber grunden eller sælger virksomheden.

"Jeg har i flere år forsøgt at få lov til at købe grunden. Jeg har også forsøgt at få lejekontrakten forlænget, for så kunne jeg sælge min virksomhed — men det må jeg ikke," siger han til Fyens Stiftstidende.

Byggeprojekt i Aarhus er tilbage på tegnebrættet efter afslag

Voldsom forurening fjerner startskud for spadestik på milliardbyggeri i Køge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også