Koncenton vil satse på seniorboliger

Projektudbyderen vil bygge flere seniorboliger for at imødekomme den stigende efterspørgsel på området. Det starter i Albertslund.
Koncenton har startet et seniorbolig-projekt i Albertslund. | Foto: PR
Koncenton har startet et seniorbolig-projekt i Albertslund. | Foto: PR

Koncentons første seniorprojekt bliver to ejendomme i Albertslund med 82 lejligheder i alt. Boligerne vil være henholdsvis 65 og 85 kvm og vil stå færdige i 2021. Der er flere lignende projekter på vej.

Det skriver projektudbyderen i en pressemeddelelse.

"Vi ved fra undersøgelser, at mange seniorer vægter tryghed og fællesskab højt, når de skal vælge boligform i den tredje alder – og derfor har det været vigtigt for os at bygge boliger, der omfatter netop dette. Vores nye ejendomsprojekter giver trygge og smukke rammer om seniorlivet, samtidig med der er rig mulighed for at dyrke fællesskabet i de fælles områder, både ude og inde," udtaler Oliver Peters, investeringsdirektør i Koncenton, i meddelelsen.

Selskabet skriver, at der i Danmark er mellem 250 og 300 senior-bofællesskaber, hvilket svarer til ca. 7000 boliger. Det er dog ikke nok til alle interesserede, da der er omkring 8400 personer på venteliste.

Koncenton skriver, at Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har konkluderet, at 80.000 personer overvejer en seniorbolig.

"Vi har at gøre med en overset boligtype med et meget stort potentiale. Det har både de danske pensionskasser og almene boligforeninger fået øjnene op for, men der er brug for flere tiltag på området," udtaler Oliver Peters i meddelelsen.

På Albertslund-projektet står 162 personer indtil videre på venteliste, og 350 står på interesselisten.

Hvordan projektet påtænkes finansieret og hvor stort, det bliver økonomisk, fremgår ikke.

Salg til Koncenton og Heimstaden trækker op hos projektudvikler

Albertslund får 50 nye seniorboliger

Boligselskab skal bygge seniorbofællesskab på tidligere papirfabrik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også