Medie: Forsvaret kan blokere for Bjarke Ingels-tårne i Esbjerg

Det højeste af de tre Esbjerg Towers kan muligvis forstyrre Flyvestation Skrydstrups radar. Forsvarsministeret er derfor kommet med en indsigelse i forhold til det forestående byggeri.
Esbjerg Towers-projektet består af tre kaktuslignende tårne. | Foto: Illustration: Bjarke Ingels Group.
Esbjerg Towers-projektet består af tre kaktuslignende tårne. | Foto: Illustration: Bjarke Ingels Group.

Det højeste af de tre tårne i Esbjerg Towers, der er tegnet af Bjarke Ingels Group (Big) blev i starten af året påvirket af fiskelugt, der gjorde, at der ikke kunne indrettes lejligheder på de øverste etager.

Nu er det Forsvarsministeriet, der er på spil. Det højeste tårn på 17 etager kan muligvis forstyrre Flyvestation Skrydstrups radar 45 km væk.

Det skriver Jydskevestkysten.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skriver på vegne af ministeriet, at bygningens højde på 61 meter kan begrænse anvendelsen af Forsvarets TPS-radar på flyvestationen. Dermed kan planforslaget i givet fald stride mod Forsvarsministeriets varetagelse af nationale interesser, lyder det ifølge avisen.

Derfor arbejdes der lige nu i den kommunale forvaltning på at undersøge sagen samt finde ud af, hvilke løsninger, der eventuelt kan udarbejdes. I værste fald kan indsigelsen helt forhindre byggeriet af det højeste tårn. Formanden for Plan- & Miljøudvalget i Esbjerg er dog fortrøstningsfuld.

"Hvis en 61 meter høj bygning kan blive et problem for radardækningen, så er der godt nok mange byggerier, der ikke kan lade sig gøre. Vi har jo også en skorsten på affaldsforbrændingen, der er noget højere end 61 meter, og vi har testmøller i Måde på 200 meter," siger Karen Sandrini (S) til Jydskevestkysten.

Esbjerg Towers, der skal indeholde op mod 450 ungdomsboliger, skal stå klar i 2020. Projektet er designet af Big og indeholder tre boligtårne på 6, 10 og 17 etager.

Fiskemel forpurrer planer om ungdomsboliger på 17. etage

Unge skal bo på 17. etage i Esbjerg

Bjarke Ingels får alligevel grønt lys til domicil

Kendt arkitekt får afslag på ”historisk grimt” og ”ikke grønt nok” byggeri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også