Byggeriet af Lighthouse-projektet kan gå i gang

Aarhus Byråd har givet grønt lys til Lighthouse-projektet på Aarhus Ø, så byggeriet af Danmarks højeste boligtårn kan sættes i gang, skriver JP Aarhus.
Byggeriet af Lighthouse kan skydes i gang efter den sidste lokalplan er godkendt. | Foto: 3XN.
Byggeriet af Lighthouse kan skydes i gang efter den sidste lokalplan er godkendt. | Foto: 3XN.

Aarhus Byråd gav onsdag grønt lys til Lighthouse-tårnet og tilhørende sidebygninger. Tårnet, der skal stå på spidsen af Aarhus Ø, bliver med sine 142 meter det højeste boligbyggeri i Danmark.

Det skriver JP Aarhus.

Tårnet var allerede godkendt, men byggeriet har ventet på, at lokalplanen for sidebygningerne blev godkendt. Byggeriet blev i processen frem til godkendelsen reduceret fra 14 til 11 etager.

Lighthouse har været i støbeskeen i over 10 år og var blandt de første projekter på tegnebrættet til den nye Aarhus-bydel, men finanskrisen og usikre jordbundsforhold har medvirket til at forsinke byggeriet.

Projektet koster omkring 2 mia. kr. og kommer til at indeholde over 400 boliger, en udsigtsplatform med offentlig adgang og et bugtcenter til bl.a. undervisningsbrug, skriver JP Aarhus.

I marts 2019 indgik Aarsleff kontrakt med Lighthouse United, der står bag Lighthouse-projektet, om opførelse af byggeriet.

Byggeriet begynder i april 2019 og afleveres i flere etaper. De første lejligheder forventes afleveret primo 2022, mens de sidste forventes afleveret medio 2022.

Ejerkredsen bag Lighthouse United udgøres af Rune Kilden, Claus Hommelhoff, Lars Erik Larsen og Stine Hindby.

Byggeriet kan senere blive overgået af det planlagte Bestseller-boligtårn i Brande, hvor højden er 320 meter.

Aarsleff skal bygge Danmarks højeste bygning

Lighthouse-projekt nærmer sig grønt lys

En fjerdedel af Aarhus Ø bliver almen

Enigt udvalg godkender Bestseller-tårn på 320 meter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også