Hørsholm Kommune melder udsolgt i nyt boligområde

De sidste tre byggefelter i Hørsholm Kommunes nyanlagte PH Park er solgt til lokal investor. Planen er at omdanne den gamle sygehusgrund til boligområde.
En lokal investor er køberen af de sidste tre byggefelter i PH Park i Hørsholm Kommune. | Foto: PR-visualisering
En lokal investor er køberen af de sidste tre byggefelter i PH Park i Hørsholm Kommune. | Foto: PR-visualisering

Selskabet PH Park, som den lokale investor Nikolaj Duckert står bag, er køber af de sidste byggefelter i PH Park i Hørsholm, der skal omdannes til mellem 180 og 210 lejeboliger. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Prisen er ikke offentligtgjort.

Udbudt for anden gang

Med købet af byggefelterne lukkes dermed de sidste huller i PH Park.

Parken er placeret på byens gamle sygehusgrund, der ifølge kommunens planer fremover skal huse både bofællesskab med fælleshus og lejeboliger i forskellige størrelser.

Det er ikke første gang, felterne har været i udbud. I maj sidste år lykkedes det kun Hørsholm Kommune at få et ud af to tilbud i hus, da de første to felter blev sat i udbud. Det resulterede i, at kommunen valgte at sende felterne i andet udbud i oktober sidste år.

Køberen af den sidste byggegrund, som Hørsholm Kommune indgik en betinget købsaftale med i september, er udvikleren af bofællesskaber Ecovillage.

I det nordøstlige hjørne af parken opfører de bofællesskabet “Strømmen” med 70 boliger tegnet af arkitektfirmaet Vandkunsten.

Område til 250 nye Hørsholm-boliger må udbydes på ny 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også