Dansk tegnestue vinder byudviklingsprojekt til en halv milliard

Forslaget fra et samarbejde mellem en dansk og en belgisk tegnestue er blevet udpeget som det bedste til en ny bydel med 500 almene boliger i Oostende, Belgien. 54 arkitektfirmaer ville være med i konkurrencen, hvor fire blev udvalgt til at deltage.
Byudviklingsprojektet skal skabe et område med 500 boliger fordelt på fire højhuse og 10 blokhuse. | Foto: Illustration: C.F. Møller Architects og Brut.
Byudviklingsprojektet skal skabe et område med 500 boliger fordelt på fire højhuse og 10 blokhuse. | Foto: Illustration: C.F. Møller Architects og Brut.

Danske C.F. Møller Architects og det belgiske arkitektfirma Brut vinder konkurrencen om et byudviklingsprojekt til 70 mio. euro (ca. 523 mio. kr.) i byen Oostende i Belgien.

Projektet skal skabe 500 nye boliger i en forældet bydel, oplyser C.F. Møller i en pressemeddelelse.

"Vi ser virkelig frem til at fortsætte vores samarbejde med Brut og bygherrerne De Oostendse Haard og De Gelukkige Hard om at gøre dette visionære projekt til virkelighed. Kombinationen af byudvikling, bæredygtighed og bygningsdesign som et middel til at gavne både mennesker og miljø er præcis, hvad vi elsker og excellerer i," siger Lone Wiggers, partner og arkitekt hos C.F. Møller, i meddelelsen.

Det er bydelen De Nieuwe Stad i Oostende, Beligien, der skal have et ansigtsløft i forbindelse med byudviklingsprojektet, hvor bygningerne skal udskiftes, og området skal saneres.

De Nieuwe Stad blev bygget i 1972 af to almene boligforeninger, og de nuværende bygninger er forældede. Samtidig kæmper området med problemer, der er forbundet med socialt højhusbyggeri fra efterkrigstiden, fremgår det.

"Dette projekt er en enestående mulighed for at genoprette det image, højhuse har i forbindelse med socialt boligbyggeri, særligt eftersom de nuværende beboere siger, at de godt kan lide at bo i området. I dag er højhusbyggeri trods alt meget oplagt, når der diskuteres byfortætning, og det vinder terræn i andre dele af boligmarkedet," siger Gunther Slagmeulder, arkitekt og partner hos Brut, i meddelelsen.

Inspirationen til arkitekturen blev bl.a. fundet i de eksisterende modernistiske bygninger, som lagde vægt på en god udsigt, store glaspartier og brede terrasser. | Foto: Illustration: C.F. Møller Architects og Brut.
Inspirationen til arkitekturen blev bl.a. fundet i de eksisterende modernistiske bygninger, som lagde vægt på en god udsigt, store glaspartier og brede terrasser. | Foto: Illustration: C.F. Møller Architects og Brut.

Kan blive en projektmodel for byfortætning

Projektet, der har et grundareal på 5 hektar og et bebyggelsesareal på ca. 53.000 kvm, skal udformes i en klynge på 10 blokhuse med mellem fem og otte etager, fremgår det. Dertil kommer fire højhuse i 13 etager.

Byggeriet kommer til at bestå af 500 lejligheder med et og to værelser, fællesarealer og erhvervsarealer, der bliver forbundet til bymidten med en ny gang- og cykelsti. En landskabspark på 3,4 hektar med navnet Å-parken bliver også en del af området.

Inspirationen til arkitekturen blev bl.a. fundet i belgiske kystvillaer og de eksisterende modernistiske bygninger, som lagde vægt på god udsigt, store glaspartier og brede terrasser.

"De Nieuwe Stad kan blive en projektmodel for byfortætning i en menneskelig skala ved at fokusere på bæredygtig byplanlægning med innovative boligtypologier, en stærk fællesskabsfølelse og intelligente fortolkninger af socialt boligbyggeri og gældende standarder," siger Lone Wiggers i pressemeddelelsen.

54 arkitektfirmaer søgte om at deltage i konkurrencen, hvor fire blev valgt af bygherrerne De Oostendse Haard og De Gelukkige Haard, der begge er sociale boligselskaber.

Projektet forventes afsluttet i 2027.

C.F. Møller Architects og Brut samabejder allerede om et andet projekt i Belgien. Det er boligtårnet Scheldezicht i Antwerpen, der er under opførelse.

C.F. Møller Architects udnævner associeret partner med rødder i SHL

249 Nordhavn-lejligheder til 1,3 mia. kr. er snart udsolgt

C.F. Møller vinder international designkonkurrence foran 12 andre

C.F. Møller og Cowi får millionbeløb i kompensation efter udbudsfusk

C.F. Møller har fundet det nye sort inden for bæredygtighed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også