Calum stævner Aalborg Kommune

Ejendomsudvikleren Calum vil stoppe byggeri på nabogrund på havnen. Aalborg Kommune afviser sagen som ubegrundet.
Aalborg Havn. | Foto: Aalborg Havn
Aalborg Havn. | Foto: Aalborg Havn

Aalborg Kommune er blevet stævnet af ejendomsudvikleren Calum.

Det handler om udnyttelsen af en grund ved Stigsborg Havnefront, hvor Calum ikke ønsker en nabogrund bebygget, skriver Nordjyske.

Nabogrunden ligger med beliggenhed ned til Limfjorden og blev udbudt til salg i 2017 sammen med ca. 50 hektar på Stigsborg Havnefront. Matriklen er ejet i et fælles ejendomsudviklingsselskab mellem Aalborg Kommune, PFA Ejendomme og A. Enggaard. Problemet er, at Calum ejer grunden bagved og derfor ikke ønsker matriklen bebygget, da et nyt byggeri potentielt kan tage en del af udsigten fra Calums grund, skriver lokalavisen.

Calum henviser ifølge avisen til, at Aalborg Kommunes daværende borgmester Henning G. Jensen (S), daværende rådmand for teknik og miljø Henrik Thomsen (dengang SF) og Henrik Calum, adm. direktør i Calum, på et møde 27. juni 2005 underskrev et dokument vedrørende udnyttelsen af matriklen.

"Hos Aalborg Kommune har vi kendt til dokumentet siden dets tilblivelse. Der er ikke tale om en bindende aftale, og vi tillægger således ikke dokumentet en juridisk betydning," udtaler Christian Roslev, kommunaldirektør i Aalborg Kommune, i en pressemeddelelse.

Aalborg Lufthavn udvider for tocifret millionbeløb

Flere hotelinvesteringer på vej til Aalborg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også