Politikere kalder forslag om Aarhus Havn uforståeligt

En indstilling om et tillæg til den nuværende kommuneplan, der skal reservere dele af Aarhus Havn til virksomheder og gøre det muligt at opføre nye højhuse, er for svært at forstå, lyder kritikken fra byrådet.
Aarhus Havn. | Foto: PR.
Aarhus Havn. | Foto: PR.

Flere byrådsmedlemmer i Aarhus har kaldt et forslag, der skal resultere i et tillæg til den nuværende kommuneplan for Aarhus Havn, uforståeligt.

Det skriver JP Aarhus.

"Jeg ved ikke, om det bare er mig, der har haft en dårlig dag, men jeg synes altså, at det er svært at gennemskue det her forslag. Almindelige mennesker skal have en chance for at forstå det," sagde Eva Borchorst Mejnertz (V) ifølge avisen på byrådsmødet.

Tillægget skal sikre, at en stor del af Aarhus Havn reserveres til virksomheder, der har relation til havnen, og en ny såkaldt konsekvenszone rundt om havnen skal gøre det muligt at bygge nye højhuse, fremgår det.

Eva Borchorst Mejnertz var ikke alene om kritikken, der også blev bakket op af Keld Hvalsø (EL), formand for teknisk udvalg, som på forhand havde taget forbehold for forslaget grundet manglende forståelse af stoffet.

Forslaget var på dagsordenen, fordi en ny planlov, der opstiller en række kriterier, som Aarhus Kommune allerede inden lovens vedtagelse vil imødegå, er ved at blive udarbejdet i Folketinget.

Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, forsvarede ordlyden af indstillingen, men var villig til at udpensle emnet yderligere, skriver JP Aarhus.

"Jeg synes, at indstillingen er klart formuleret, men jeg medgiver, at det samlede materiale er teknisk. Jeg beklager, men det er også en finurlig planlov, som vi er nogen, der prøver at rede ud. Jeg kan sende nyt materiale, der er mere forståeligt," sagde han ifølge avisen til mødet.

Heimstaden køber otte ejendomme for 1,1 mia. kr.

Udvidelse af Aarhus Havn møder modstand

Rambøll henter specialtropperne ind til Lighthouse-projekt

Aarhus-matador vil bygge rekordhøjt ved havnen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også