To nye direktører skal udvikle Casa yderligere

Ejendomsudvikleren Casa har udnævnt to af sine medarbejdere til direktører. Der er tale om seniorudviklerne Rasmus Holbech og Henrik Hansen, der rykker op på direktørniveau.
Adm. direktør Michael Mortensen har i en periode haft sideløbende ansvar for selskabets udviklingsafdeling, men vil fremover fokusere på den strategiske udvikling af selskabet, oplyser Casa i en pressemeddelelse.
"Jeg er helt tryg ved at overlade ansvaret for udviklingsafdelingen til Rasmus Holbech. Og Rasmus og Henrik er et stærkt team, som sammen med resten af afdelingen kan styrke Casas position som projektudvikler med fokus på bylivet, funktionaliteten og langsigtede løsninger," siger han i meddelelsen.
Aktuelt opfører Casa 85.000 kvm campus-byggeri i Horsens, kollegium for PFA Pension i Odense, domicil for Jyllands-Posten i Aarhus samt en række boligbyggerier i København.
Casa skal opføre ny skøjtehal i København som OPP-projekt
Byggematadors tidligere selskab sagsøger hans nye
Casa-ejer venter markant fremgang i 2018
Casa sælger 367 Aarhus-boliger til pensionsselskab og private formuer