Boligselskab oplever rift om ubyggede boliger i Grenaa

Der er mange, som gerne vil bo på den gamle Dampvæveri-grund i Grenaa. Boligselskabet bag oplever stor stigning i efterspørgslen på især familie- og seniorboliger, lyder det.
Byggeriet på grunden ved Østerbrograde i Grenaa, kaldet GD-grunden, hvor boligselskabet B45 opfører boliger. | Foto: PR/B45
Byggeriet på grunden ved Østerbrograde i Grenaa, kaldet GD-grunden, hvor boligselskabet B45 opfører boliger. | Foto: PR/B45

Det Grenaa-baserede boligselskab B45, der administrerer godt 1400 almene boliger fordelt på 35 afdelinger, oplever stor efterspørgsel på de endnu ikke-færdigopførte familieboliger på byens gamle dampvæveri-grund, og derfor har boligselskabet oprettet ventelister til boligerne, skriver Randers Amtsavis.

Byggeriet på grunden ved Østerbrograde i Grenaa, kaldet GD-grunden, har været i gang siden 2013. I første etape blev der opført 53 ungdomsboliger, og i anden etape blev der i løbet 2015 tilføjet 36 ungdomsboliger, seks familieboliger og ét erhvervsbyggeri. Den tredje etape kommer til at omfatte 32 seniorvenlige familieboliger, som forventes at være klar til indflytning i starten af 2019.

"Alt er stort set kørt efter planen. Vi har oplevet meget stor interesse for familieboligerne, og de blev alle meget hurtigt reserveret," siger Anders Lisvad, direktør i B45, til Randers Amtsavis.

Avisen skriver, at boligselskabet siden 2015 især har oplevet en stor stigning på efterspørgslen på familie- og seniorboliger.

Massiv interesse for Nyborg-byggeri - 500 på venteliste til 62 boliger

Ejendomsselskab bygger boliger i Aalborg Øst

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også