Ejendomsselskab bygger boliger i Aalborg Øst

9000 kvm på Marshalls Allé bliver til 93 udlejningsboliger af varierende type og størrelser. Det sker for at skabe en blandet sammensætning af beboer i det nye kvarter, som vokser støt, lyder det fra partner.
Foto: PR
Foto: PR

Frost & Kjøller Ejendomme udvider beboelsesområdet Marshals Allé, der ligger i Aalborg Øst tæt på Gigantium, Aalborg Universitet og E45 Nordjyske Motorvej, fremgår det af en pressemeddelelse.

Her opfører det Aalborg-baserede ejendomsselskab 93 udlejningsboliger, som består af 23 fritliggende enkelthuse i to plan, 32 lejligheder med egne haver eller terrasser, 35 rækkehuse i to plan samt tre enkelthuse i et plan, der alle har deres egen carport.

"Vi har erfaret, at der er rigtig stor efterspørgsel efter mindre nybyggede boliger i Aalborg, og derfor har vi valgt at opføre overkommelige boliger på mellem 84-118 kvadratmeter, som naturligvis også er med til at gøre dem attraktive prismæssigt for lejerne," siger Anne Mette Frost, partner i Frost & Kjøller Ejendomme, i meddelelsen.

Mere liv i bydelen

De første lejere er flyttet ind i første etape af byggeriet 1. marts 2018, og resten følger efter 15. april. Anden etape står færdig i oktober 2018, og ventelisten til udlejningen er allerede i gang.

Allerede inden byggeriet gik i gang i september 2017, mærkede Frost & Kjøller Ejendomme stor interesse for at bo på Marshalls Allé, da mange henvendte sig for at skrive sig på venteliste til en bolig, da de gerne vil bo tæt på byen og universitetet, lyder det.

"Aalborg Øst oplever en enorm opblomstring og den største tilflytning af alle bydele i Aalborg. Vi har oplevet den samme interesse for at bo i de 35 nye dobbeltrækkehuse på Blæsborgvej i ét plan fra 102 kvm til 121 kvm. Bydelen vokser til gavn for både butikker, institutioner, foreninger og skoler, som helt sikkert kommer til at mærke mere liv i bydelen," siger Anne Mette Frost i meddelelsen.

Lokal investor-duo køber 35 nye Aalborg-rækkehuse

TK Development bygger ejerboliger ved Aalborgs havnefront

Spillebrødre udvider trecifret millionsatsning i boligejendomme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også