Landmand har planer om 144 nye boliger

Anders Ahrenfeldt, der er landmand i Sjørslev nær Kjellerup i Midtjylland, vil udvikle op til 144 boliger på arealer, han har købt op. Det kan både blive parcelhuse, tofamiliehuse og tæt-lavt udlejningsbyggeri, og baserer sig på en prognose om, at Kjellerup i løbet af de næste godt 10 år skal huse 1500 flere borgere, skriver Midtjyllands Avis.
"Boligområdet er noget af det mest bynære, som man kan udvikle i Kjellerup lige nu. De boliger, som kan udvikles, vil for nogens vedkommende være i rollator-afstand fra Netto," siger han til avisen.
Anders Ahrenfeldt har ifølge avisen talt med det almene boligselskab Sct. Jørgen i Viborg, der er interesseret i et samarbejde, og også borgmester i Silkeborg Kommune Steen Vindum (V) er glad for det lokale initiativ, som han håber, at nogen vil støtte ved at gå sammen med Anders Ahrenfeldt.
Entreprenant midtjyde sender 108 boliger på markedet
Admiral Capital køber op i Viborg – og sælger med det samme
Projektudbyder sælger 30 lejeboliger i Silkeborg til private investorer