Projektudvikler bag 40 nye boliger i Nordsjælland

På et 20.000 kvm areal, der har rummet spejderlejr og petanque-bane, skal der opføres 4000 kvm boliger i en og to etager. Casa Nord står bag, mens Kant Arkitekter tegner.
Foto: PR-visualisering: Kant Arkitekter.
Foto: PR-visualisering: Kant Arkitekter.

Projektudvikleren Casa Nord, der er ejet af den tidligere it-iværksætter Torben Røsler, har indgået aftale med Allerød Kommune om at opføre 40 nye boliger i Lynge, hvor fællesskab er i fokus, oplyser virksomheden.

"Vi arbejder aktivt med at skabe fællesskab i alle skalatrin – fra de mindre vejfællesskaber til de lidt større fællesskaber i bebyggelsen til det helt store fællesskab med resten af byen," siger Torben Røsler i meddelelsen.

Boligerne fordeler sig på række- og dobbelthuse, primært i ét plan:

"Allerød er en kommune i vækst med høj tilflytningsaktivitet, og derfor er det vigtigt, at vi sikrer en god boligudbygning. Det skal også være en boligudbygning, som tager højde for borgernes behov for forskellige typer af boliger – dvs. både små og større boliger, hvilket det her projekt tilgodeser," siger borgmester Karsten Längerich i meddelelsen.

Casa Nord er også i gang i Albertslund, hvor virksomheden vil opføre 150 boliger ved Coops hovedsæde. Virksomheden sælger sine byggerier både til boligkøbere og til investorer.

150 boliger på vej ved Coop-hovedsæde i Albertslund 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også