Prisregn over ejendomsbranchen

EJENDOM2022: Årets Ejendomsvirksomhed er en ud af tre spritnye priser, som uddeles på topmødet Ejendom2022 til november.
Foto: Pexels / Brett Sayles
Foto: Pexels / Brett Sayles

Når ejendomsbranchens beslutningstagere samles til topmødet Ejendom2022 til efteråret, bliver det med en nyskabelse i forhold til sidste år.

Her lanceres nemlig det, der skal blive branchens mest prestigefyldte priser – uddelt i et samarbejde mellem arrangøren Ejendomdanmark og EjendomsWatch, der er mediepartner.

I alt uddeles tre priser: Årets Ejendomsvirksomhed, Årets Bæredygtigspris og Årets Innovation.

”Det er i sandhed ejendomsbranchens egne priser, vi i år kan uddele til topmødet. Som noget unikt har alle i branchen her mulighed for at indstille kandidater til priserne og fortælle hvorfor. Dermed kan branchen i fællesskab anprise alle de stærke initiativer, der bliver søsat og realiseret. Jeg gælder mig meget til uddelingen – og til at vi igen mødes til Ejendom2022,” siger Henrik Dahl Jeppesen, formand for Ejendomdanmark.

Læsere stemmer

Senere på året åbnes der for, at alle kan indstille begrundede kandidater til priserne ud fra nærmere fastlagte kriterier. Det særlige ved priserne er, at det er de mere end 10.000 daglige modtagere af EjendomsWatchs nyhedsbrev, som skal stemme på en ud af tre nominerede, som en fagjury på forhånd har fundet blandt de indstillede navne.

“På EjendomsWatch er vi stolte over, at det netop er os, der som mediepartner skal skabe opmærksomhed om både Ejendom2022 og det, der gerne skal blive branchens vigtigste, mest prestigefyldte og velunderbyggede priser. Jeg er sikker på, at vores trofaste læsere sammen med Ejendomdanmarks medlemmer vil engagere sig i at indstille egnede kandidater til de tre priser, når der åbnes for indstillinger,” siger redaktør Jørgen Bendsen.

De første hovednavne til ejendomsbranchens topmøde er på plads

Ejendomsbranchen mødes igen til topmøde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også