Ejendomschef hos Coop rykker frem i bussen

Flemming Møller Hansen får titel af ejendomsdirektør. Det sker som anerkendelse af resultater fra Coops nye ejendomsstrategi om i højere grad at være ejer end lejer af butikslejemål.
Flemming Møller Hansen har i en alder af 43 været i Coop i 24 år. | Foto: PR / Coop
Flemming Møller Hansen har i en alder af 43 været i Coop i 24 år. | Foto: PR / Coop

43-årige Flemming Møller Hansen er udnævnt til ejendomsdirektør i Coop, oplyser den forbrugerejede dagligevarekoncern.

Siden 2019 har han været ejendomschef efter en karriere i koncernen, der blev indledt tilbage i 1998.

"Udnævnelsen sker på baggrund af den række flotte resultater, som Flemming Møller Hansen har leveret, siden han tiltrådte som ejendomschef. I den tid har han stået i spidsen for at udvikle helt nye ejendomsprojekter og gennemføre Coops butiksporteføljestrategi og ejendomsstrategi om i højere grad at eje de ejendomme, hvorfra Coop driver sine butikker," skriver Coop.

Selskabet fremhæver også købet af et større tocifret antal butiksejendomme over hele landet, sammensætning af et nyt og udvidet bygge- og projektudviklingsteam samt opbygningen af en pipeline af ejendomsviklingsprojekter i milliardklassen, herunder Coop Byen ved Coops hovedsæde i Albertslund.

Nyt liv til truede butikker: Coop tester brugs uden bemanding

Coop og Pensiondanmark går sammen om ny grøn bydel 

Coop investerer millionbeløb i opkøb på Nørrebro i København

Coop udvider butikker for en halv milliard og går på opkøbsjagt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår