Forenede henter brancheprofil som kommerciel direktør: Skal styrke salget
![Else Brandt, ny kommerciel direktør i Forenede Service. | Foto: PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13381377.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7i156z4flnnum4l7h0i.jpg)
Når Else Brandt 1. november 2021 begynder i stillingen som kommerciel direktør i Forenede Service, skal hun styrke salget og samle forretningen. Sådan lyder det i en pressemeddelelse.
Tidligere har Else Brandt arbejdet i lignende stillinger i bl.a. ISS, Coor og Toma, og hun kommer således til Forenede med ca. 25 års erfaring at trække på.
"Jeg glæder mig til at blive en del af den spændende udvikling, som Forenede Service er i gang med. Innovation og forretningsudvikling kommer i absolut højsæde - og jeg ser frem til at styrke forretningen og sikre, at vi i fremtiden går til markedet med relevante løsninger," lyder det fra Else Brandt i meddelelsen.
Senest har Else Brandt styrket salget på tværs af Danmark som kommerciel direktør i Toma.
Ifølge Thomas Kempf, direktør i Forenede Service, er Else Brandt den helt rigtige til at stå i spiden for den store opgave, virksomheden netop står overfor.
"På tværs af forretningen skal vi styrke samarbejdet og vinde markedsandele. Med Else Brandt i front for vores kommercielle arbejde får vi en ny struktur for salgsarbejdet, og vi er sikret både branchekendskab og stærke kompetencer til såvel offentligt som private kunder," forklarer Thomas Kempf.
Udskiftning i toppen af Forenede: Henter ny direktør fra Newsec
Chef for 9000 ansatte hos stor ISS-rival vil være langt bedre til at tjene penge
Forenede vinder treårig aftale med TDC
Forenede snegler sig frem på omsætning men øger lønsomhed markant
Relaterede artikler
Forenede vinder treårig aftale med TDC
For abonnenter