Capman udnævner ny chef og partner i Danmark

Kapitalforvalteren Capmans danske ejendomsafdeling får ny chef, når Peter Gill, der har været i virksomheden i fem år, overtager rollen fra Torsten Bjerregaard. Peter Gill bliver samtidig udnævnt til partner i selskabet.
Peter Gill er ny partner hos Capman, hvor han overtager ansvaret for den danske ejendomsafdeling. | Foto: PR / Capman
Peter Gill er ny partner hos Capman, hvor han overtager ansvaret for den danske ejendomsafdeling. | Foto: PR / Capman

Peter Gill overtager efter et halvt årti i virksomheden posten som chef for Capman Real Estate Denmark fra Torsten Bjerregaard og bliver samtidig partner. Det skriver kapitalforvalteren i en pressemeddelelse.

Ifølge Mika Matikainen, ledende partner hos Capman Real Estate, har Peter Gill "været en nøgleperson i opbygningen af vores tilstedeværelse inden for ejendomme i Danmark."

"Udover sine opgaver med transaktioner bliver han ansvarlig for ledelsen af København-kontoret," fortæller han i meddelelsen.

Før han kom til Capman i 2016, varetog Peter Gill chefstillinger hos PWC og Nybolig Erhverv.

"Capman har været til stede på det danske ejendomsmarked i mere end syv år, og jeg er meget glad for at få en mere tydelig rolle i forhold til at styrke vores engagement i denne region," lyder det fra Peter Gill.

"Vi har en stærk portefølje af aktiver i Danmark med adgang til både value-add og indtægtsmuligheder. Det generelle investeringsmiljø i Danmark er optimistisk, da der er opbygget en efterspørgsel på attraktivt beliggende kvalitetsejendomme."

Capman, der er børsnoteret i Helsinki, forvalter ejendomsinvesteringer for omkring 3 mia. euro (over 22 mia. kr.).

Torsten Bjerregaard fortsætter som ledende partner hos Capman.

Capman når i mål med rekordstor ejendomsfond

Kapitalforvalter med milliardinvesteringer i Danmark halverer resultat

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også