Teknisk chef rykker frem i geledderne hos Heimstaden

Forfremmelsen sker som led i den omrokering, der har fundet sted, efter Michael B. Hansen tidligere i år blev udnævnt til landechef for den danske forretning. (Opdateret)
Johan Elass Nørby er ny chef for asset management i Heimstaden. | Foto: PR / Heimstaden
Johan Elass Nørby er ny chef for asset management i Heimstaden. | Foto: PR / Heimstaden
AF MATHIAS BLÆDEL LORENZEN OG JULIE THOMSEN

Johan Elass Nørby overtager rollen som chef for asset management i Heimstaden efter Michael B. Hansen, der i marts blev udnævnt til Heimstadens danske landechef.

Det oplyser Heimstaden i et opslag på det sociale medie Linkedin.

"Johan kom til Heimstaden i juni 2018 som teknisk asset manager i det team, han nu skal stå i spidsen for. Johan sidder i dag med ansvar for al nybyggeri i Danmark, hvilket han fortsat vil varetage i den nye rolle," står der i opslaget.

Forskellig baggrund

Michael Byrgesen Hansen er akademisk uddannet og før tiden i Heimstaden havde han en baggrund som udvikler og som direktør flere steder. Da han i marts stoppede som chef for asset management, satte han ord på, hvad den ideelle afløser skulle være rundet af.

"Vi vil nok ikke blive kede af en person, der både har den rette faglige erfaring og samtidig matcher vores kulturelle værdisæt," sagde Michael Byrgesen Hansen til EjendomsWatch 17. marts i år uden at uddybe nærmere, hvad den rette faglige erfaring i hans øjne var.

Johan Elsass Nørby kommer med noget andet end Michael Byrgesen Hansen. Han er uddannet bygningskonstruktør med erfaring fra flere sider af bordet. Han har nemlig både været ansat i arkitektfirmaerne Mannik & Storm og Kant Arkitekter samt Byggeskadefonden.

Derudover har han været teknisk asset manager hos i den danske afdeling af ejendomsinvestoren Patrizia.

(Artiklen er opdateret kl. 14.02 med baggrund og ny rubrik.)

Ny Heimstaden-chef skal konsolidere dansk portefølje på over 20 mia. kr.

Heimstaden udpeger ny landechef for den danske forretning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også