Tidligere Nordea-topchef er ny formand for Heimstaden

Erhvervsmanden sætter sig for enden af bestyrelsesbordet hos den svenske milliardinvestor Heimstaden, som også har udpeget to menige medlemmer.
Casper von Koskull overtager posten som formand for svensk ejendomsselskab med investeringer i blandt andet Danmark. | Foto: Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix
Casper von Koskull overtager posten som formand for svensk ejendomsselskab med investeringer i blandt andet Danmark. | Foto: Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix

Casper von Koskull overtager posten som formand for det svensk ejendomsselskab Heimstaden.

Den finske erhvervsmand overlod tøjlerne som koncernchef i Nordea til Frank Vang-Jensen i 2019.

Udover ham har den store boligudlejer også udpeget to menige bestyrelsesmedlemmer, fremgår det af en selskabsmeddelelse.

De to andre er Axel Brändström, der er chef for ejendomsinvesteringer i selskabet og medinvestoren Alecta, og Katarina Skalare, som er chef for bæredygtighed hos Heimstaden. Ramsey Brufer træder ud af bestyrelsen, der herefter består af 11 medlemmer.

Casper von Koskull erstatter den hidtige formand Frans Heijbel, som dog fortsætter i bestyrelsen.

"Caspers erfaring vil være vigtig for den videre udvikling af vores virksomhed, og Katarinas deltagelse sikrer, at social- og miljømæssig bæredygtighed bliver en endnu vigtigere del af forretningsbeslutningerne i fremtiden," udtaler Patrik Hall, adm. direktør i Heimstaden, i meddelelsen.

Heimstaden er et af Nordeuropas største ejendomsselskaber og har boligejendomme i Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Tjekkiet.

Den svenske investor har de senere år opkøbt ejendomme for flere milliarder i Danmark.

Den samlede portefølje var i april kommet op på en værdi af 37,7 mia. svenske kr. svarende til ca. 26 mia. danske kr.

Den nye bestyrelse ser således ud:

  • Casper von Koskull, formand
  • Frans Heijbel, (Alecta)
  • Axel Brändström, (Alecta)
  • Magnus Nordholm, (Heimstaden)
  • Katarina Skalare, (Heimstaden)
  • Karmen Mandic, (Heimstaden)
  • Erik Glaesel, (Heimstaden)
  • John Giverholt, (Heimstaden)
  • Stefan Attefall, (Heimstaden)
  • Christer Franzén, (Ericssons Pensionsstiftelse)
  • Birgitta Stenmark, (Folksam Group / KPA Pension)

Nordea får dansker som topchef

Ejendomsveteraner solgte til Heimstaden – nu starter de forfra med Noor Ejendomme

Indtjeningen halter efter væksten hos Heimstaden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også