EjendomsWatch

Stadsarkitekt i Aarhus: "Det kunne være fedt med mere magi og innovation"

STADSARKITEKTERNE: I Aarhus er byens stadsarkitekt Stephen Willacy en travl, men fri fugl. Han vil gerne gøre Aarhus til en god by for alle og give de enkelte bydele lidt mere magi, siger han i et interview med EjendomsWatch.

61-årige Stephen Willacy har været stadsarkitekt siden 2012 i Aarhus. Foto: Christian Lykking / Jyllands-Posten

Brobygger, byens ambassadør, en fri fugl — og én, der er dyr at gå i byen med.

Stephen Willacy lægger mange ord på sig selv, når han skal fortælle, hvad hans arbejde som stadsarkitekt i Aarhus egentlig handler om.

Den 61-årige englænder har været stadsarkitekt i Aarhus i syv år og er blevet forlænget ad flere omgange, senest frem til 2020, hvor han også vil være uddannet fra London School of Economics med en master i byvidenskab.

"Som fag skal vi have mere fokus på det sociale også. De ting, man ikke rigtig kan se i bybilledet. Derfor er jeg også meget optaget af, hvordan man færdes i byen, hvordan man arbejder med fællesskabet og de hjemløse. Der er mange ting, der påvirker byrummet," fortæller han om, hvorfor han har valgt at videreuddanne sig.

Selvom han har boet 34 år i Aarhus, er den nordengelske accent fra hjemlandet stadig ikke at fornægte.

Lige nu er det dog ikke uddannelsen, der fylder på hans skrivebord på Aarhus Rådhus, men derimod byens arkitekturpolitik, som trænger til en opdatering.

"Vi vil gerne være en god by for alle, og det er vi nødt til at præcisere. For vi vil også gerne have en større sammenhængskraft i Aarhus. Hvordan kan vi gøre Aarhus til et rigtig godt sted at bo for alle?" spørger Stephen Willacy.

Det overordnede tema i den nye arkitekturpolitik bliver at højne kvaliteten af det, der bliver tegnet og bygget. Derudover skal der spores ind på, hvordan Aarhus får plads til de ca. 5000 nye beboere, der kommer til hvert år. Og så mener Stephen Willacy, at man skal finde frem til, hvad Aarhus' arkitektoniske identitet skal være i fremtiden.

Det er vigtigt, at man også ser dem, der ikke har det så godt. At man er en del af den samme by som dem

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus

Han påpeger, at der i dag — ikke kun i Aarhus, men i arkitekturen generelt — er meget ensartethed. Og det vil han gerne gøre op med i fremtiden.

"Det kunne være fedt med mere magi, kant og innovation i tingene – og mindre ensartethed. At vores boligkvarterer og bydele har en særlig identitet med sig. Vi skal tale meget mere om stedspecifik arkitektur og ensartethed i de forskellige kvarterer, så man som beboer føler sig som en del af kvarteret," siger han.

Som eksempel nævner han Gellerup, hvor man bygger både familieboliger, ungdomsboliger og erhvervslejemål for at skabe en større mangfoldighed i området og lokke folk med forskelligt indkomstniveau til bydelen.

"Fællesskabet er i byrummet"

Når man spørger Stephen Willacy, hvilket projekt i Aarhus han er mest stolt af, giver man ham en vifte af store projekter, der er vokset frem i Aarhus de seneste 12 år. Og han har også svært ved at nævne bare ét.

doc77vunnuoyx11i028p1c5.jpg
I Aarhus-bydelen Gellerup bliver der i disse år revet ned og bygget op, så boligerne i området bliver blandet. Foto: Aarhus Kommune PR

Han lister op: Gellerup, Aarhus Ø, Nye ved Lisbjerg, Amtssygehuset, Godsbanen, Risskov, letbanen.

Alligevel nævner han Gellerupparken og arbejdet med at blande bydelen derude som det første, hvor arkitektur har spillet en stor rolle for den nye bydel.

"Det arbejde, vi laver i de udsatte boligområder, og kvalificeringen af det, er vigtigt – Gellerup, Bispehaven, Aarhus V. Hele bydelen. Vi arbejder på at omdanne den fra monofunktionel til multifunktionel. Meget af den planlægning, der er blevet lavet, bliver gennemført nu," siger han.

Der er dog en tematik, han sætter over andet, når han tænker udviklingen af Aarhus. At det skal være en by for alle.

"Personligt har jeg været meget engageret i de udsatte i byen, og hvordan vi kan gøre deres liv i byen bedre," siger han og fortsætter:

"Jeg er bekymret for marginaliseringen af mennesker, som ikke nødvendigvis sidder og drikker en café latte. Det skal være sådan, at alle folk skal være i byen sammen. Jeg mener, at fællesskabet er i byrummet. Det er vigtigt, at man også ser dem, der ikke har det så godt. At man er en del af den samme by som dem," fortæller han.

20190918-200832-6-1920x1076we.jpg
Når bydelen Aarhus Ø står helt færdig, skal der efter planen være 12.000 boliger. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nogle af projekterne, han har stået for som stadsarkitekt, har blandt andet været en række shelters til de hjemløse, ombygningen af Mølleparken og en række andre byrum, hvor der er gjort plads til, at også de udsatte borgere har et sted at være i byen.

"Når vi tænker udvikling af byen, er det vigtigt, at vi også holder øje med det. Det skal være en god by for alle. Og jeg mener alle. Det er ikke kun et spørgsmål om et bestemt indkomstniveau," siger han.

Et eksempel på den blandede by er f.eks., at Danske Banks nye regionale hovedsæde på hjørnet af gaderne Spanien og Jægergårdsgade i Aarhus ligger side om side med blandt andet værestedet for hjemløse.

Fri fugl med uforbeholdne meninger

Stephen Willacy er hovedsageligt en del af de større og mere komplekse projekter i byen. Det er han nødt til, for han er nemlig kun sig selv og en sekretær. Tidligere har der været over 55 ansatte i en afdeling for stadsarkitekten.

"Jeg har travlt, men det er et meget stort privilegium at have den rolle. Jeg arbejder med mange spændende og dygtige folk i kommunen. Jeg kan ikke være alle steder, for der foregår så mange ting i byen."

"Jeg er en fri fugl. Jeg kan faktisk gå på tværs af beslutninger og forsøge at rette op på et projekt eller komme med forslag. Jeg får lov at komme med min uforbeholdne mening om tingene," siger han.

For nylig lagde han ikke skjul på sin manglende tilfredshed med en renovering af byens over 100 år gamle Skansepalæ, hvor investoren bag blev gjort klart, at en renovering ikke var gennemført i henhold til beskrivelsen.

Spurgt om han så får sine meninger igennem, siger han, at man jo ikke kan få ret hver gang. Vigtigt for ham er, at han har mulighed for at påvirke beslutningen og komme med sine faglige synspunkter. Også selvom det nogle gange kan gøre projekterne dyrere.

"Nogle bygherrer synes, jeg er meget dyr at gå i byen med. Deres projekter bliver dyrere, men de er faktisk meget glade for mig, for de mener, projektet bliver bedre med mit arbejde," siger han.

"Jeg forsøger at skabe merværdi, hver gang jeg laver noget."

I en artikelserie sætter EjendomsWatch fokus på hvervet som stadsarkitekt. Serien fokuserer på, hvad de laver, og hvor stor en indflydelse de egentlig har i en politisk styret organisation.

Andre artikler i EjendomsWatchs serie om stadsarkitekter kan læses her:

Stadsarkitekt: Jeg vil videreføre det DNA som ligger i at være Danmarks svar på Chicago

Stadsarkitekt: Der mangler respekt for fagligheden

"Vi har givet den gas – nu skal vi raffinere. Det der overlever er god kvalitet"

"Den gode by er jo den by der har stor diversitet"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier