Deas Asset Management henter ny udviklingsdirektør hos Bonava

Ny udviklingsdirektør i Deas Asset Management bliver hidtidig Bonava-direktør og tidligere NCC-direktør Claus Skytte. Han glæder sig til at realisere nogle af de store investeringsmuligheder hos kunderne.
"Som del af Deas Asset Management får jeg en fantastisk mulighed for at være med til at finde og realisere nogle af de store potentialer og investeringsmuligheder, der ligger i vores kunders eksisterende porteføljer," siger Claus Skytte, der 1. februar 2020 skifter Bonava ud med Deas. | Foto: PR / Deas
"Som del af Deas Asset Management får jeg en fantastisk mulighed for at være med til at finde og realisere nogle af de store potentialer og investeringsmuligheder, der ligger i vores kunders eksisterende porteføljer," siger Claus Skytte, der 1. februar 2020 skifter Bonava ud med Deas. | Foto: PR / Deas

Claus Skytte skal være ny chef for Deas' Asset Management udviklingsteam, skriver ejendomsforvalteren i en pressemeddelelse.

Han bliver en del af et hold, der fik nye ansigter i starten af året for at løfte Deas Asset Managements værditilbud til kunderne.

Og i følge Benny Buchardt Andersen, adm. direktør i Deas Asset Management, skal Claus Skytte som udviklingsdirektør styrke servicen til kunderne.

"Claus er en yderst erfaren profil, der kommer med en udpræget kommerciel tilgang fra sin tid i byggebranchen, og han har solid erfaring med udvikling af både kontor- og boligejendomme," siger Benny Buchardt Andersen i meddelelsen.

Claus Skytte kommer fra en stilling som direktør hos boligudvikleren Bonava, det tidligere NCC Bolig, og har tidligere haft ledende stillinger i NCC med en lille afstikker til MT Højgaard.

"Jeg kommer fra en branche, hvor vi ofte starter helt fra bunden på bar mark. Som del af Deas Asset Management får jeg en fantastisk mulighed for at være med til at finde og realisere nogle af de store potentialer og investeringsmuligheder, der ligger i vores kunders eksisterende porteføljer," siger Claus Skytte i meddelelsen.

Han overtager stillingen fra 1. februar 2020, efter hans forgænger Kent Traulsen i august fik jobbet som projektudviklingsdirektør hos ATP Ejendomme.  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også