Tidligere ATP-direktør bliver nordisk chef for amerikansk kapitalforvalter

Christian Hyldahl, der trak sig som ATP-direktør i november, skal nu være nordisk chef for verdens største kapitalforvalter, skriver Børsen.
Christian Hyldahl. | Foto: Stine Bidstrup/JP.
Christian Hyldahl. | Foto: Stine Bidstrup/JP.
AF MARIA BROE TRUSTRUP HANSEN

Den tidligere ATP-direktør Christian Hyldahl skal fremover være nordisk chef for amerikanske Blackrock, der er verdens største kapitalforvalter.

Det skriver Børsen.

Christian Hyldahl forlod i november sidste år sin stilling som direktør i ATP efter lang tid med historier om, at han i sin tid som chef i Nordea Markets stod bag spekulation om udbytteskat i Schweiz.

Nu skal Christian Hyldahl stå i spidsen for Blackrock i Norden, hvor kapitalforvalteren har omkring 40 medarbejdere i København og Stockholm.

"Jeg har de seneste ti måneder med stor omhu overvejet mit næste skridt, og jeg glæder mig til at indtræde i en virksomhed med global indflydelse og en absolut markedsledende position som Blackrock," siger Christian Hyldahl i en skriftlig kommentar.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)

ATP finder topchef efter knap syv måneder

ATP-topchef siger op efter mangel på tillid

Ejendomme sikrer positivt afkast hos ATP

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også