Newsec-direktør skifter til alment boligselskab

It-direktør Bjarne Groth Kjær skal hjælpe med at realisere Boligselskabet Sjællands digitale strategi og bygge videre på de eksisterende digitale løsninger, lyder det.
Bjarne Groth Kjær, it-chef i Boligselskabet Sjælland. | Foto: PR/Boligselskabet Sjælland.
Bjarne Groth Kjær, it-chef i Boligselskabet Sjælland. | Foto: PR/Boligselskabet Sjælland.

Boligselskabet Sjælland ansætter Bjarne Groth Kjær som ny it-chef. Han skal bygge videre på selskabets digitale løsninger og hjælpe med at realisere 2024-strategien, som selskabet allerede er gået i gang med i form af effektiviseringer og digitale løsninger.

Det skriver Boligselskabet Sjælland i en pressemeddelelse fredag.

"De teknologier eller produkter, vi skal bruge til at realisere vores strategi, er måske først opfundet om tre år. Det har derfor været vigtigt for os at finde en kandidat, som har dyb indsigt i, hvad der rører sig inden for it-branchen, og som har mangeårig erfaring med at realisere it-strategier i større organisationer, så vi udnytter vores it-investeringer optimalt," udtaler Bø Jørgensen, direktør i Boligselskabet Sjælland, i meddelelsen.

52-årige Bjarne Groth Kjær kommer fra en stilling som it-direktør i ejendomsforvalteren Newsec Datea, hvor han har været i tre år.

Han er uddannet EDB-assistent fra Aarhus Købmandsskole – i dag Aarhus Business College – og har efterfølgende taget en HD i organisation og ledelse fra Aarhus BSS.

Før Newsec Datea var han chefkonsulent hos Nathan Herbert & Co., hvor han rådgav virksomhedsledelser i valg af it-systemer.

"Boligselskabet Sjælland er langt fremme digitalt. Blandt andet har de iværksat en digitaliseringsproces af deres bygninger, hvor alle flader i boligerne registreres, hvilket er med til at give præcise tilbud ved renovering. Data herfra giver samtidig øget viden om vedligeholdelse i boligerne og er en af de digitale processer, der er med til at fastholde den billige husleje for beboerne i fremtiden," udtaler Bjarne Groth Kjær i meddelelsen.

Boligselskabet Sjælland administrerer 12.000 boliger fordelt på 140 afdelinger over det meste af Sjælland. Selskabet har 240 medarbejdere.

I august sagde Bo Jørgensen til EjendomsWatch, at der var over 3000 boliger i pipelinen i boligselskabet.

NCC skal renovere almene boliger i Roskilde for knap 400 mio. kr. 

Boligselskab har 1300 boliger i pipelinen: "Vi kunne godt bygge 25 procent mere"

Klumme: Markedskræfter kan ikke regulere boligmarkedet alene

Roskilde Kommune vil bygge over 700 boliger om året 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også