Nordicals napper investeringschef hos EDC Erhverv

Den nu tidligere investeringschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech bliver indehaver af Nordicals i Aarhus. Steen Storgaard Møller skal forstærke den lokale forankring og udvide indenfor capital markets.
Steen Storgaard Møller bliver indehaver af et af Nordicals 22 lokale kontorer. | Foto: Nordicals PR
Steen Storgaard Møller bliver indehaver af et af Nordicals 22 lokale kontorer. | Foto: Nordicals PR

44-årige Steen Storgaard Møller bliver fra 1. september indehaver og direktør hos Nordicals' forretning i Aarhus. Det skriver Nordicals i en pressemeddelelse.

Her skal han med sin baggrund i finansverdenen og sit netværk sikre, at den aarhusianske del af virksomheder fortsætter som en stærk, lokal spiller.

"De personlige relationer bliver vores modtræk mod den skærpede konkurrence. Vi har stærke relationer i branchen, som kombineret med et meget højt kompetenceniveau bliver vores adgangsbillet til markedet," siger Steen Storgaard Møller i meddelelsen.

Nordicals' adm. direktør Erik Andresen peger på, at både kunder og kolleger bliver glade for den nye indehaver, der i øvrigt har udtrykt store ambitioner for forretningen i Aarhus.

"Med Steen får vi en stærk spiller med på holdet, som har kompetencerne til at matche den tiltagende konkurrence i branchen. Steen er stærk i sin tilgang til capital markets-segmentet og har samtidig mange års erfaring med markedet i Aarhus, så han passer godt ind hos Nordicals," siger Erik Andresen i pressemeddelelsen.

Teamet skal udvides

Steen Storgaard Møller, der bl.a. kommer med en baggrund som afdelingsdirektør i Jyske Bank og finansiel rådgiver hos KPC i Herning, ser et interessant marked de næste år og mener, at Nordicals derfor kan stå stærkt, fordi de bidrager med rådgivning inden for hele branchen.

"En del af mit fokus vil ligge i at segmentere kunderne for at kunne tilbyde den rette service til kunder med meget forskellige behov. Her skal vi arbejde hårdt for at tage markedsandele. I den forbindelse påtænker jeg at udvide teamet i Aarhus i den nærmeste fremtid," siger Steen Storgaard Møller, der har været hos EDC Poul Erik Bech i små fire år.

Ansættelsen af den nye indehaver og direktør kommer efter, at Nordicals i starten af året skiftede navn fra Nybolig Erhverv og lancerede en strategi med et mere lokalt fokus, men samtidig stærkere fokus på udenlandske investorer. Frem til 2017 var kæden med selvstændige lokale mæglere ejet af Nykredit.

Tidligere Danske Bank-direktør bliver erhvervsmægler

Erhvervsmægleren Nordicals indgår strategisk samarbejde med detailkæde

Ny Nordicals-kæde stækker lokale erhvervsmægleres magt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også