Thylander Gruppen gør ejendomsbranchens grand old lady til partner

Det danske ejendomsselskab har hentet den tidligere adm. direktør for SEB Ejendomme, Solveig Rannje, ind som ejendomsdirektør og partner. Hun tiltræder dags dato.
Solveig Rannje. | Foto: PR.
Solveig Rannje. | Foto: PR.

Den tidligere adm. direktør for SEB Ejendomme, Solveig Rannje, er dags dato tiltrådt som ejendomsdirektør og partner i Thylander Gruppen. Det oplyser ejendomsselskabet i en pressemeddelelse.

Solveig Rannje har over 25 års erfaring i ejendomsbranchen med topposter i PFA Ejendomme, FS Ejendomme og senest som ejendomsdirektør i SEB Pension, hvor hun stoppede i forbindelse med Danicas køb af SEB.

Ved den lejlighed sagde Solveig Rannje til EjendomsWatch, at hun absolut ikke havde til hensigt at gå på pension foreløbig. Hos Thylander Gruppen får hun ansvaret for asset management-aktiviteterne, herunder drift og udvikling af de ejendomme, som selskabet forvalter.

"Jeg glæder mig til at blive en del af et professionelt og yderst kompetent team, der med erfaring og omhu udøver aktiv forvaltning af den enkelte ejendom. Det sikrer et attraktivt afkast til investorerne. Jeg ser frem til at bidrage til Thylander Gruppens videre udvikling sammen med den øvrige ledelse," udtaler Solveig Rannje i meddelelsen.

Stifter af Thylander Gruppen, Lars Thylander, er glad og stolt over, at det er lykkedes at få den tidligere SEB-chef ombord.

"Vi er stolte over at kunne tiltrække Solveig til vores virksomhed. Vi har samarbejdet med Solveig gennem mange år og anser Solveig for at være en af de absolut bedste i branchen. Både som en dynamisk leder og en meget professionel kollega, man kan regne med. Solveig har de samme værdier som os og har altid udvist grundighed og flid i sit virke. Det er kombineret med en stor viden om alle dele af fast ejendom og indsigt i de tiltag, som skaber merværdi på den enkelte ejendom. Solveig styrker vores organisation, og vi glæder os allerede over at have Solveig med på holdet," udtaler han.

Thylander Gruppen forvalter aktuelt 83 ejendomme med et samlet areal på 500.000 kvm og en markedsværdi på ca. 8 mia. kr.

SEB-chef fratræder efter salg til Danica

SEB Pension lander 2017-afkast på små 10 pct. på ejendomme

Pensiondanmark overtager 26.000 kvm i Virum som led i handel til 615 mio. kr.

Ejendomsbranchens grand old lady

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår