Hilton bliver den nye beboer i Nordeas gamle hovedsæde

Den verdensomspændende hotelkæde vender tilbage til Danmark med nyt hotel. Det skal have 400 værelser og placeres i Nordeas tidligere domicil på Christianshavn i København.
Foto: PR-visualisering: Henning Larsen
Foto: PR-visualisering: Henning Larsen
AF RITZAU

Sidste år mistede København sit eneste Hilton-hotel, men inden længe forventer den berømte hotelkæde at være tilbage igen.

Det skal ske i sommeren 2020 med et femstjernet hotel med 400 værelser i den centrale del af hovedstaden.

ATP vil omdanne Nordea-hovedsæde til luksushotel

Det skriver mediet Standby.dk, der er nyhedskanal for den skandinaviske rejse- og luftfartsbranche.

Hotellet skal ligge i Nordeas tidligere danske hovedkvarter. Det skal ligge ud til Københavns havn og være genbo til Udenrigsministeriet.

Indtil april sidste år var der et Hilton-hotel i Københavns Lufthavn. Men som led i en aftale med norske Choice-hotels overtog et af Choices varemærker, Clarion, driften af hotellet.

Koncernchef i BC Hospitality Group, Allan Agerholm, har ihærdigt arbejdet på at få Hilton tilbage til hovedstaden.

Allerede siden det blev bekendtgjort, at Choice skulle overtage driften, forsøgte han at få hotellet tilbage, lyder det.

"Fra vi begyndte at tale med Hilton om at få kæden retur til København, skulle mange bevægelige dele falde på plads. Først og fremmest skulle vi finde det rigtige sted og lave en plausibel forretningsmodel. Men Hilton i København – det ligger til højrebenet," siger han til Standby.dk.

Hilton har over 5100 hoteller med 838.000 værelser i 103 lande. Hotellet i København ventes at skabe "et par hundrede nye arbejdspladser".

Gæsterne strømmer til danske hoteller

"Ekstrem" efterspørgsel på ejendomme til hoteller i København 

Hoteller er højt på ønskelisten hos pengestærke pensionskasser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også