Jeudan-direktør skal svinge den liberale fane

Per Hallgren, topchef i den børsnoterede ejendomskoncern Jeudan, bliver fra juni formand for tænketanken Cepos.
"Cepos er en spændende kombination af et stærkt fagligt analysemiljø og viljen og evnen til at forholde sig kritisk til de elementer af vores samfundsindretning, der trænger til at blive nytænkt. Det er der mere brug for nu end nogensinde, og jeg glæder mig til at sætte mig i spidsen for det arbejde," siger Per W. Hallgren til Cepos' nyhedsbrev.
Han afløser Bjørn Høi Jensen, som efter 10 år i bestyrelsen og seks år som formand vinder tiden rigtig til "at give depechen videre".
Skiftet sker på Cepos' såkaldte centerråd 4. juni, fremgår det.