Cushman & Wakefield Red henter tidligere advokat hos konkurrent

Større efterspørgsel på hjælp til ejendomsstrategi, får Cushman Wakefield Red til at hive 40-årig, tidligere advokat ind i afdelingen for rådgivning af lejere i erhvervsejendomme. (Rettet.)
Foto: PR
Foto: PR

(Artikel rettet kl. 12.30 med korrekt benævnelse af afdeling og jobtitel.)

Erhvervsmæglerfirmaet Cushman Wakefield Red hyrer ny mand til sin afdeling for lejerrådgivning, skriver Cushman Wakefield Red i en pressemeddelelse.

Den nye mand er den 40-årige Allan Ulrich Bjørnsholm. Han er uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet, har en fortid som advokat og kommer senest fra erhvervsmægleren Newsec Egeskov & Lindquist, hvor han arbejdede som lejerrådgiver. Hans nye titel hos Red bliver director.

"Udviklingen på ejendomsmarkedet har medført en øget tendens til, at virksomheder ser en værdi i at alliere sig med en erfaren og professionel rådgiver til at hjælpe med at løse ejendomsstrategiske problemstillinger. Denne tendens har vi længe set internationalt hos de globale virksomheder, der er kunder hos Cushman & Wakefield. Men vi ser i stigende grad også danske virksomheder, der kommer til os for at få hjælp og rådgivning," udtaler Marie Helms, associeret partner og chef for lejerrådgivningsafdelingen, i meddelelsen.

"Allans indsigt og erfaring sikrer, at vi fortsat kan følge med efterspørgslen og også fremover kan levere professionel rådgivning på et højt fagligt niveau til alle vores kunder," fortsætter hun.

Associeret partner i Red skifter til CBRE

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også