Industriens Pension tilfreds med afkastet i første halvår

Pensionsselskabet oplever fremgang i indtægterne, og topchefen går efter at kunne fastholde et af branchens højeste afkast.
Foto: Industriens Pension
Foto: Industriens Pension

Indbetalingerne til Industriens Pension satte i første halvår rekord med 4,5 mia. kr. mod 4,2 mia. kr. i samme periode sidste år, oplyser selskabet.

Dermed er investeringsaktiverne steget til 157 mia. kr. mod 150 mia. kr. ved årsskiftet, hvilket skyldes både et positivt afkast og stigende løbende indbetalinger.

"Første halvår har bl.a. været præget af stigende indbetalinger, flere medlemmer og et rigtig solidt investeringsafkast. Pensionsformuen vokser fortsat i hastigt tempo, og nu begynder pensionsopsparingen for alvor at batte noget for mange medlemmer," lyder det fra Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension, i meddelelsen.

Antallet af medlemmer i Industriens Pension steg i halvår til ca. 402.000 fra ca. 399.000 i samme periode året før.

Investeringsafkastet i første halvår udgjorde 5,6 mia. kr. svarende til 3,7 pct. Set over de seneste ti år har Industriens Pension dog opnået et afkast på gennemsnitligt 9,5 pct. om året, fremgår det.

"Jeg er meget tilfreds med det høje afkast i år, men jeg fokuserer endnu mere på, at vi på tre, fem og ti års sigt har haft et af branchens absolut højeste afkast. Det er det, der for alvor betyder noget for medlemmernes pension," siger Laila Mortensen.

Danske børsnoterede aktier gav et afkast på 16,8 pct., mens de mere illikvide ejendomme gav 3,3 pct.

Højt afkast og lave omkostningerne var med til, at Industriens Pension i maj blev kåret som Årets Arbejdsmarkedspensionsselskab af FinansWatch og revisionsvirksomheden EY.

Industriens Pension skal vokse 150 pct på danske ejendomme

Industriens Pension overvejer at forvalte sine ejendomme selv — på længere sigt 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også