EjendomsWatch

Ny energimærkning af større ejendomme træder i kraft

Ændringerne betyder blandt andet, at alle energimærker nu får en gyldighed på 10 år. Samtidig fjernes kravet om løbende energimærkning af private bygninger over 1000 kvm, som fremover kun skal energimærkes, når de sættes til salg eller udlejes.

Foto: /ritzau/Philip Davali

I dag træder en række ændringer og lempelser i kravene til energimærkning af store bygninger i kraft. Ejendomsinvestorer har flere gange påpeget, at mærkningen sjældent har tilført ny viden eller værdi i deres arbejde, hvilket energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), ifølge en pressemeddelelse nu følger op på.

"Som udgangspunkt driver de store bygningsejere deres arbejde meget professionelt og har i forvejen øje for mulige energibesparelser. Derfor har jeg lyttet, når flere af dem har sagt, at de ikke har fået tilstrækkelig værdi af mærket – for energimærkningen skal selvfølgelig kunne fungere som et planlægningsredskab for at give mening," siger Lars Chr. Lilleholt i meddelelsen.

Ændringerne gælder energimærkning af store bygninger og betyder blandt andet, at alle energimærker nu får en gyldighed på 10 år, samt at kravet om løbende energimærkning af private bygninger over 1000 kvm fjernes. Disse bygninger skal fra i dag af kun energimærkes, når de sættes til salg eller udlejes.

De nye regler skyldes ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet blandt andet, at ejendomsinvestorer ofte har et godt overblik over bygningernes energitilstand i forvejen og nu undgår at bruge ressourcer oveni på en løbende energimærkning. Det skal sikre, at der er bedre sammenhæng imellem de ressourcer, der bliver brugt på energimærkning og den værdi, som mærkningen skaber for bygningsejerne.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet anslår, at der er mellem 80.000 og 120.000 store ejendomme på mere end 1000 kvm i Danmark. Bygninger står for ca. 40 pct. af Danmarks energiforbrug.

Fjernkøling af københavnske ejendomme har vokseværk

Besværlig energirenovering kan lykkes gennem dialog

Mere fra EjendomsWatch

Frederik Barfoed: Regeringsforslag er udtryk for "massiv hetz mod ejendomsbranchen"

Der er tale om ”en skræmmende og meget uhyggelig udvikling,” når regeringen ønsker at styre lejeudviklingen på det private boligmarked. Sådan lyder det fra Barfoed Groups koncerndirektør, Frederik Barfoed, der kalder det ”gratis point,” når pensionsinvestoren Danica går ud og lover rabat på de inflationsregulerede huslejestigninger.

Udlejer sætter grænse for lejestigning: Nuværende niveau er "i overkanten"

Lejere hos AKF-koncernen vil det kommende år ikke opleve, at den ellers indeksregulerede husleje stiger mere end 4 pct. ”Det er vigtigt for os, at vi ikke bidrager til en usund økonomi hos vores boliglejere,” forklarer topchef Ino Dimits, der ikke mener, at et lovindgreb fra regeringens side er vejen frem. (Opdateret)

Analyse: Tryghed for lejerne bliver atter valgtema

Ved at appellere målrettet til landets lejere vandt den siddende S-ledede regering folketingsvalget i 1998 med ét enkelt mandats flertal. Nu tyder det på, at en Mette Frederiksen i modvind vil forsøge at gentage manøvren.

Huslejeloft møder blandede følelser: "Statsstyring" og "uhørt"

Reaktionen spænder fra utilfredshed til forståelse, når det gælder ejendomsselskabers syn på, at regeringen vil indføre et toårigt loft over lejestigninger. Dansk Industri kalder det ”gift for fremtidige danske investeringer” og mener, at indgrebet ikke hører til i et retssamfund. (Opdateret)

Økonomer: S-forslag om huslejeloft er omfordeling

Regeringens forslag om huslejeloft handler om at tage fra udlejerne og give til lejerne, mener to økonomer. Minister har dog selv advaret om, at det kan være ekspropriation, hvis staten sætter regulering ud af kraft.

Læs også

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier