Alternative ejendomsinvesteringer vinder frem på det danske marked

En stor del af omsætningen på det danske ejendomsmarked i første halvår kom fra alternative investeringer som logistik- og hotelejendomme, viser markedsrapport. Afkastet på sidstnævnte ejendomstype kan snart ikke komme meget længere ned, lyder det fra erhvervsmægleren bag rapporten.
Foto: PR / First Hotel
Foto: PR / First Hotel
AF RITZAU FINANS

Hotel- og logistikejendomme udgør 42 pct. af omsætningen på investeringsejendomsmarkedet i det første halvår, ifølge ny markedsrapport fra Red Property Advisers.

Det skriver Berlingske Business.

Hotel- og logistikejendomme har været en del af kategorien ''andet' i de statistiske opgørelser for ejendomsmarkedet, som førhen har udgjort under 20 pct. Hvorimod bolig-, kontor-, og butiksejendomme til sammen førhen har udgjort over 80 pct. af markedet.

Det er ifølge Berlingske Business centralbankernes bestræbelser på at holde renten nede, som gør at investorer må søge afkast fra andre steder, heriblandt ejendomsmarkedet. Men på grund af en stigning i priserne på de klassiske investeringsejendomme, søger investorer nu mod yderkanten af markedet, hvilket er grunden til ændringen i hotelmarkedet og bybilledet de kommende år.

Det er blandt andet ATP og Pensiondanmarks opkøb af Copenhagen Marriott Hotel, og Arp-Hansens salg af Grand Hotel til svenske Midstar Hotels, der har været med til at ændre investeringsmarkedet.

Frederik Falck fra Red Property Advisers vurderer at, de bedste hoteller bliver handlet så købere opnår et afkast på 4,5 pct. om året.

"Vi er allerede på vej ned i et niveau, hvor det er tvivlsomt, om man kan komme længere ned," siger Frederik Falck til Berlingske.

Investorerne på ejendomsmarkedet søger allerede mod nye investeringsmuligheder, blandt andet ungdomsboliger og parkeringshuse er stigende i popularitet.

127-årigt hotel i København får svenske ejere i trecifret millionhandel

Red Cushman & Wakefield har fidus til hotelmarkedet

Superligaklub overtager hotel — og åbner nyt forretningsben

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også