Meny-butikker er ofte en underskudsforretning

Næsten halvdelen af landets selvstændige Meny-købmænd kører med underskud på driften. Kædedirektøren i Meny er særligt opmærksom på indtjeningen i trængte butikker.
Foto: Presse/Dagrofa
Foto: Presse/Dagrofa
AF SØREN DURAN DUUS, FØDEVAREWATCH

Knap halvdelen af selvstændige Meny-købmænd under Dagrofa tjener så lidt, at de har underskud på driften, skriver Dansk Handelsblad.

Dansk Handelsblad har gennemgået 51 regnskaber, der er offentliggjort på selskabsregistret, CVR. Gennemgangen viser, at 21 ud af 51 købmænd med i alt 56 butikker har underskud på driften (EBIT) i forbindelse med deres årsregnskab 2016. Det fører for nogle købmænd til et negativt årsresultat eller tabt egenkapital.

"Der er ingen tvivl om, at nogle butikker i Meny – ligesom det gør sig gældende i andre detailkæder – er særligt hårdt ramt af et faldende dagligvaremarked og intens konkurrence. Det sætter indtjeningen i disse butikker under pres, hvilket vi selvfølgelig er meget opmærksomme på," skriver kædedirektør i Meny, Kenneth Pedersen, i en mail til Dansk Handelsblad.

Meny-kæden, der blev lanceret i 2015, består af 118 butikker. Dagrofa er ejer eller medejer af 37 butikkerne.

Ejere må hælde 700 mio. kr. i hullet efter Kiwi-kæden

Milliardfond fastholder vækstplan trods to år med underskud 

(Denne artikel er leveret af FødevareWatch — et søstermedie til EjendomsWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også