Elf Development tager hul på ny bydel i Lyngby

Sammen med Arkitema Architects står projektudvikleren bag 244 blandede boliger tæt på universitet.
Foto: Arkitema Architects
Foto: Arkitema Architects

Elf Development bygger 244 boliger i Lyngby nord for København, skriver samarbejdspartneren Arkitema Architects i en pressemeddelelse.

Lyngby-Taarbæk Kommune har solgt grunden til projektudvikleren og givet grønt lys til opførelsen af boligerne i det nye byområde, Trongården, øst for Danmarks Tekniske Universitet og syd for bioteknologivirksomheden Novozymes' kommende forskningscenter. Projektet omfatter blandet bebyggelse huse i op til tre etager, hvor der bliver plads til både familier, par og singler.

"Vi er begejstrede over at have fået muligheden for at præge udviklingen af Lyngby. Vi har vurderet, at Lyngby-Taarbæk Kommune har en særdeles interessant strategi som vidensby, og kombinationen af velfungerende uddannelsesinstitutioner og tiltrækning af større virksomheder gør, at efterspørgslen af nye attraktive boliger er stor. Vi har derfor store forventninger til gennemførslen af boligprojektet på Trongården," siger Ludvig Find, adm. direktør i Elf Development, i meddelelsen.

Bygningerne kommer til at bestå af ca. en tredjedel private udlejningsboliger og to tredjedele ejerboliger. Niras er ingeniør på projektet. Pressemeddelelsen melder ikke noget om projektets startdato eller forventede færdiggørelse.

Lyngby tager stormskridt mod at blive en vaskeægte vidensby

Elf Development springer fra projektudvikling i Helsingør

Arkitektfirma med over 400 ansatte taber penge på norsk satsning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også