Den tidligere direktør i Amagerbanken, en anden ansat samt en kunde er blevet frifundet i Østre Landsret i en sag om bedrageri.

Landsrettens dom er en stadfæstelse af Københavns Byrets dom fra sidste år.

Der er tale om Amagerbankens tidligere topchef, Jørgen Brændstrup, som nu er frikendt i sagen, hvor Bagmandspolitiet havde krævet fængselsstraf. Han går nu fri, ligesom han for nylig gjorde det i erstatningssagen mod 11 topfolk i den krakkede bank, da anklageren ikke kunne bevise, at ledelsen havde handlet uansvarligt i forbindelse med tre kritiserede låneengagementer.

Kunden, der er tale om, er ifølge Berlingske den tidligere ejendomsmatador og hotelkonge Henrik Schimming.

"Landsretten fandt, at de tiltalte ikke havde begået bedrageri," skriver retten.

Banker tabte millioner

Sagen handler om, at de tre har været tiltalt for i maj 2010 at have begået bedrageri "af særlig grov beskaffenhed eller medvirken hertil" i forhold til to andre banker. Det gælder Jyske Bank og Vestjysk Bank, har Finans tidligere beskrevet.

Det skulle være foregået ved at have fortiet intern viden, hvorved de to banker led tab på henholdsvis ikke under 6 mio. kr. og ikke under 9 mio. kr.

Som Finans har beskrevet skulle forbrydelsen konkret være begået ved, at de tiltalte skulle have misbrugt insiderviden om et forestående købstilbud på børsnoterede aktier i det danske it-selskab Maconomy, der lå som sikkerhed for kundens lån i de to banker. Henrik Schimming skulle således have videreformidlet til bankfolkene, at det amerikanske selskab Deltek var villig til at betale en høj pris for Maconomy-aktierne.

"Den pågældende bank (Amagerbanken, red.) havde i forhold til forretningsmanden og dennes selskaber, som havde en større gæld i flere banker, herunder den pågældende bank, påtaget sig at bistå i forbindelse med en samlet ordning for alle banker. Der var for de forskellige engagementer stillet sikkerheder, blandt andet i form af aktier i et børsnoteret selskab," lyder det om sagen i domsresuméet.

"Det var ubestridt, at forretningsmanden, der var bestyrelsesmedlem i det børsnoterede selskab og gennem selskaber, som var ejet eller kontrolleret af ham, rådede over en betydelig aktiepost i selskabet, var vidende om, at en køber var fremkommet med ”Indication of Interest”, hvorefter køberen under nærmere angivne betingelser ville købe alle aktier i selskabet til en kurs, der lå væsentligt over den børsnoterede kurs. Det var denne oplysning, forretningsmanden den 2. maj 2010 havde videregivet til den bank, som skulle bistå i forbindelse med en samlet ordning for alle banker," lyder det videre.

Tabet hos Jyske Bank og Vestjysk Bank opstod, fordi de overdrog aktier i it-selskabet til Amagerbanken – og det uden Amagerbanken sagde noget om udsigten til gevinsten, hvorfor de ifølge Bagmandspolitiet blev snydt, skriver Ritzau.

Ikke "uretmæssig videregivelse"

Af resuméet fra dommen fremgår det, at Landsretten i frifindelsen lagde til grund, at der var tale om videregivelse af intern viden, men at et flertal på 5 voterende mente, at der under de konkrete omstændigheder – herunder at banken havde tavshedspligt – at der "ikke forelå en uretmæssig videregivelse." 1 voterende mente dog, at videregivelsen var uretmæssig.

Men med 5 mod 1 er Landsretten nået frem til, at de tiltalte ikke havde begået bedrageri.

I resuméet lyder det videre, at Landsretten har lagt vægt på blandt andet karakteren af den interesserede købers ”Indication of Interest”, som var betinget og uforbindende, og at der inden den 2. maj 2010 havde været et længere forhandlingsforløb med de to andre banker, som beløbsmæssigt ikke ændrede sig efter den 2. maj 2010, hvor de endelige aftaler blev indgået.

Sagen blev ifølge Ritzau rejst efter Amagerbankens konkurs i 2011, efter at både Finanstilsynet og Kammeradvokaten, der blev kurator i boet, gik til politiet med mistanke om kriminelle forhold.

(Denne artikel er leveret af FinansWatch — et søstermedie til EjendomsWatch.)

Staten taber sag mod topfolk i Amagerbanken

C.W. Obel-formand afviser urent trav i ejendomshandel med Amagerbanken 

Udlandsdansker køber nødlidende kontorejendom