
Et gennemgribende revitalisering af Østerport Station og Oslo Plads i København bliver nu sat i gang med Fokus Asset Management som bygherre og CG Jensen som hovedentreprenør, skriver Børsen.
Byggearbejdet vil føre til 17.000 kvm kontorer og butikker. Der tilføjes en etage på en eksisterende bygning, og en ledig byggeret vil blive udnyttet til at opføre en seksetagers kontorbygning.
"Østerport er en gateway ind til København. Infrastrukturmæssigt ligger ejendommen fantastisk. Med metro og stationen er vi ikke så nervøse for at tage denne risiko i markedet," siger Tonny Nielsen, adm. direktør i Fokus Asset Management, til Børsen.
Han forventer, at der skal investeres 200 mio. kr. i projektet, som efter revitaliseringen ventes at repræsentere en samlet værdi af 600 mio. kr., fremgår det.
Bl.a. Mærsk har kontorer i det eksisterende byggeri, men fraflytter i forbindelse med ombygningen.
Den nye ejendom hedder Østerport II og vil erstatte en nuværende grå betonbygning ved siden af Østerport Station på Oslo Plads 2.
Aberdeen-afhopper går frem: Sparer millionbeløb på ny forvaltningsaftale
Mere fra EjendomsWatch
Frederik Barfoed: Regeringsforslag er udtryk for "massiv hetz mod ejendomsbranchen"
Der er tale om ”en skræmmende og meget uhyggelig udvikling,” når regeringen ønsker at styre lejeudviklingen på det private boligmarked. Sådan lyder det fra Barfoed Groups koncerndirektør, Frederik Barfoed, der kalder det ”gratis point,” når pensionsinvestoren Danica går ud og lover rabat på de inflationsregulerede huslejestigninger.
Udlejer sætter grænse for lejestigning: Nuværende niveau er "i overkanten"
Lejere hos AKF-koncernen vil det kommende år ikke opleve, at den ellers indeksregulerede husleje stiger mere end 4 pct. ”Det er vigtigt for os, at vi ikke bidrager til en usund økonomi hos vores boliglejere,” forklarer topchef Ino Dimits, der ikke mener, at et lovindgreb fra regeringens side er vejen frem. (Opdateret)