Tidligere Castellum-landechef ny direktør hos Lintrup & Norgart

Den nu forhenværende chef for den danske afdeling af Castellum har fundet nyt job. Thomas Wenzell Olesen skal i stedet være direktør hos erhvervsmægleren Lintrup & Norgart.
Thomas Wenzell Olesen, nu direktør i Lintrup | Foto: PR
Thomas Wenzell Olesen, nu direktør i Lintrup | Foto: PR

Efter at have ledt virksomheden gennem opkøb og sammenlægning meldte Castellums danske landechef, Thomas Wenzell Olesen, i februar ud, at tiden var inde til nyt. Til Børsen fortæller han nu, at det nye job er en direktørpost hos erhvervsmægleren Lintrup & Norgart.

Afgående Castellum-chef: Min mavefornemmelse siger at det er tid til nyt 

"Lintrup & Norgart er de bedste i hovedstaden til at udleje kontorer, og den førerposition skal vi fastholde og udbygge. Ejendomsinvestorer lever nu en gang af, at deres bygninger er fyldt med lejere," siger Thomas Wenzell Olesen til avisen om sit nye job.

Han fortæller til avisen, at det særligt er hans kundskaber inden for investeringsejendomme, der skal bruges i det nye job, hvor det nærmere ansvarsområde for hans direktørjob ikke fremgår. Investeringsejendomme er, ifølge avisen, et nyt fokusområde for Lintrup & Norgart.

Da EjendomsWatch i forbindelse med udmeldingen om hans afsked snakkede med Thomas Wenzell Olesen i februar, kunne han endnu ikke fortælle, hvem hans nye arbejdsgiver skulle være, blot at det var et job, han virkeligt brændte for.

Lintrup & Norgart har uændret Stig Lintrup som adm. direktør, mens Jesper Norgart, Susan Lintrup og Peter Back alle er partnere.

Mindre tilbagegang for københavnsk erhvervsmægler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også