Copenhagen Capital øger indtægterne med 50 pct.

En hastigt voksende ejendomsportefølje slår igennem i indtægterne hos det lille børsnoterede ejendomsselskab, der venter yderligere vækst i 2017.
Lisbeth Bak, direktør i Copenhagen Capital | Foto: PR
Lisbeth Bak, direktør i Copenhagen Capital | Foto: PR

2017 var et år med vækst i det lille børsnoterede ejendomsselskab Copenhagen Capital, hvor selskabets ejendomsportefølje blev forøget med 28 pct. — før værdireguleringer.

Selskabets forøgede lejeindtægterne med 50 pct. til 9,7 mio. kr., og heraf heraf landede man et overskud før kurs- og værdireguleringer på 2,9 mio. kr., hvilket er knap 2 mio. kr. mere end året før, hedder det i selskabets årsregnskab.

Årets nettoresultat landede på 17,9 mio. kr. takket være værdireguleringer af ejendomme, der bidrog med 18,4 mio. kr. Copenhagen Capital havde således haft underskud på nederste bundlinje, hvis ikke det var for de foretegne opreguleringer af selskabets ejendomme.

"Årets resultat er præget af det meget stærke ejendomsmarked, hvor interessen for velbeliggende ejendomme i særligt københavnsområdet langt overstiger udbuddet. Værdireguleringerne af Copenhagen Capitals ejendomme er tillige drevet af stigende lejeindtægter og understøttet af eksterne valuarvurderinger," lyder det fra ledelsen med direktør Lisbeth Bak i spidsen i regnskabet.

Værdien af ejendomsporteføljen var ved udgangen af 2016 opgjort til 229 mio. kr. fordelt på 10 ejendomme i Storkøbenhavn. Desuden er der indgået aftale om køb af yderligere fire ejendomme til overtagelse i 2017, lyder det.

I 2017 forventer Copenhagen Capital at fortsætte sin vækst.

"For 2017 forventer Copenhagen Capital et resultat på mellem 6,5 og 8,0 mio. kr. før værdireguleringer af selskabets investeringsejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat," skriver selskabet, der har som mål at nå en ejendomsportefølje på 500 mio. kr. ved udgangen af næste år.

Bestyrelsesformand i Copenhagen Capital mistænkt for kursmanipulation

Copenhagen Capital fortsætter opkøbstogt

Ejendomsminiput i hidtil største opkøb - direktør kender ikke de nærmere forhold 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også