Pensionskasser køber for 860 mio. kr. af Thylander

Pensionskasserne DIP og JØP overtager i alt ni ejendomme centralt i København, meddeler pensionskasserne.
Den ældste ejendomme er opført helt tilbage i 1736, indeholder en bred vifte af boliger og erhvervslejemål. En af ejendommene er den velkendte Onsgaard, som med sine 71 herskabslejligheder og 18 erhvervslejemål, har en eftertragtet beliggenhed ud til Strandvejen i Hellerup.
"DIP’s investering udgør ca. 300 mio. kr. og JØP’s ca. 560 mio. kr.," skriver pensionskasserne.
Ejendommene omfatter godt 30.000 kvm fordelt på 140 lejligheder samt 24 butiks- og seks kontorlejemål i Dronningens Tværgade 8, Mariendalsvej 38-40, Ny Adelgade 3, Ole Suhrs Gade 13-15, Sigbrits Allé 3-5, Strandvejen 185 m.fl., Christianshavns Kanal 4, Gammel Kongevej 74A og Kronprinsensgade 7.
Ejendommene har hidtil ligget i selskabet TG Partners, der er en fond under Thylander Gruppen med ejendomsveteranen Lars Thylander i spidsen. Handlen sker som en selskabshandel, hvor DIP og JØP overtager alle aktier i selskabet, hvori ejendommene er anbragt.
Thylander Gruppen vil rejse milliard i ny ejendomsfond