Parkeringsbaron køber jysk konkurspalæ

Rigmand og direktør i parkeringsselskabet Onepark, Per Moesgaard, køber luksuriøs konkursejendom i Vejle-området.

Den vejlensiske rigmand Per Moesgaard, der står bag parkeringsfirmaet Onepark, har købt en luksuriøs ejendom i Ouskær nær Vejle ved navn House of Spirit, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Bygningen var tidligere ejet af tøjfirmaet Me Too, der som følge af finanskrisen måtte rykke ud i 2014.

"Jeg har købt ejendommen som en investering. Den har stået tom siden tøjfirmaet rykkede ud, og derfor er vi gået i gang med at shine stedet op," siger Per Moesgaard til mediet.

Han ønsker ikke at oplyse, hvad han har givet for bygningen, men ved den seneste vurdering i oktober 2015 lød værdien på 12,4 mio. kr. på den 2000 kvadratmeter store ejendom.

Per Moesgaard ved endnu ikke, hvad han skal bruge House of Spirit til, men han forestiller sig, at det i første omgang skal lejes ud - måske til et tøj- eller it-firma.

Før Per Moesgaard etablerede Onepark, var han igennem to årtier med til at opbygge et andet parkeringsfirma, nemlig Europark, som han solgte til et tysk selskab, der i sommeren 2012 bortviste ham for at have handlet illoyalit. Det fik ham til at skabe konkurrenten Onepark.

Jeudan har store forventninger til nyt prestigekøb

Private parkeringsselskaber kløjes i indtjeningen

Big data vil udfordre tabsgivende private parkeringsfirmaer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også