
Trods en konkurs og en gæld til kreditorerne på omkring 300 mio. kr. nægter den tidligere rigmand og ejendomsinvestor Hans-Henrik Palm at slå sig ud. Det gælder om at se fremad, siger han i et interview med Børsen Pleasure torsdag.
"Havde man holdt hestene og tingene i gang, havde vi kunnet redde tingene over nogle år. Men det kan vi ikke bruge til noget. Det er vigtigt for mig, at det ikke fremstår, som om jeg er bitter, ærgerlig eller noget i den retning, for det er jeg ikke, når jeg mærker efter i mit eget liv," siger han til Børsen.
Schweizerfranc kostede dyrt
På papiret var han ellers god for flere hundrede millioner kroner, men nedturen fik for alvor fart, da han i 2008 oplevede at tabe 200 mio. kr. på en weekend.
"Som min revisor siger: Fra om fredagen og til Lehman Brothers krakkede om mandagen, der mistede jeg 200 mio. kr. Da schweizerfrancen skrider, skrider fundamentet under hele biksen. Hvorfor tog jeg så store lån i den valuta? Når du stort set har ramt alle numre i ti år, så er der bare lige en mere, du skal over. Og det blev så schweizerfrancen for mig. Filmen knækkede, da Lehman knækkede, og så løb jeg langsomt tør for likviditet," siger den 59-årige Hans-Henrik Palm.
I dag er han økonomisk på benene igen gennem selskabet LDP Trading, der er ejet af hans datter, og hvor han har titel af direktør.
Mere fra EjendomsWatch
"Cash is king": Britisk velhaverfamilie soler sig i dansk investeringsklima
Den britiske ejendomsinvestor Pears Global trives under de nuværende økonomiske forhold og agter at udbygge sin eksisterende milliardportefølje i Danmark. Ekspansion til det øvrige Norden kan også komme på tale, fortæller dansk investeringschef til EjendomsWatch. Han taler om ”en større konkurrencemæssig fordel end tidligere.”
Frederik Barfoed: Regeringsforslag er udtryk for "massiv hetz mod ejendomsbranchen"
Der er tale om ”en skræmmende og meget uhyggelig udvikling,” når regeringen ønsker at styre lejeudviklingen på det private boligmarked. Sådan lyder det fra Barfoed Groups koncerndirektør, Frederik Barfoed, der kalder det ”gratis point,” når pensionsinvestoren Danica går ud og lover rabat på de inflationsregulerede huslejestigninger.
Udlejer sætter grænse for lejestigning: Nuværende niveau er "i overkanten"
Lejere hos AKF-koncernen vil det kommende år ikke opleve, at den ellers indeksregulerede husleje stiger mere end 4 pct. ”Det er vigtigt for os, at vi ikke bidrager til en usund økonomi hos vores boliglejere,” forklarer topchef Ino Dimits, der ikke mener, at et lovindgreb fra regeringens side er vejen frem. (Opdateret)