Han er gået hen og blevet dansk bankvæsens nestor. Ikke den største i flokken, men den absolut mest succesfulde, siden han overtog tøjlerne i Ringkjøbing Landbobank i 2012. Det drysser ned med penge på torvet i Ringkøbing, hvor John Bull Fisker har sit daglige virke som topchef i Ringkjøbing Landbobank, nu på 12. år.

Der er brede smil, ikke bare hos John Fisker, men hele vejen rundt hos aktionærer, bestyrelse, medarbejdere, kunder og forretningspartnere i øvrigt. Indtjeningsmaskinen er smurt på alle ledder og kanter. Kritiske røster eller opklarende spørgsmål er ikke en del af dagsordenen på bankens årlige generalforsamlinger. 

Ringkjøbing Landbobanks generalforsamling løber af stablen onsdag i denne uge.

På det seneste er der så kommet grus i den ellers velsmurte kommunikationsmaskine fra Fisker & Co. Som FinansWatch har beskrevet i flere artikler i serien “Bankens hemmelige niche”, er den ellers snusfornuftige bank i det vestjyske ualmindelig aktiv som den største i pantebrevsmarkedet med belåning af pantebrevsporteføljer for mere end 1 mia. kr. Med sikkerhed i de enkelte porteføljer. 

Banken skilter normalt gerne med sin profil, sine resultater og sit virke, men lige på det område var der i lang tid kun tavshed fra banken. I bankens officielle kommunikationsstrategi hedder det ellers: “Banken vægter kommunikationen med bankens interessenter højt”. 

Dykker man ned i regnskabet er der ikke mange oplysninger at hente om netop denne pantebrevsaktivitet. Og direktør i banken, Jørn Nielsen, nøjedes efter flere forespørgsler med en skriftlige kommentar.

”Banken har ydet refinansiering af pantebrevsporteføljer i mere end 20 år. Vi har aldrig haft tab på området, og vi er glade ved de kundeforhold vi har,” lød det blandt andet i det skriftlige svar.

Arbejdernes Landsbank lukker op

Flere finansielle eksperter har over for FinansWatch undret sig over, at netop Ringkjøbing Landbobank er så tungt vejet i pantebreve, og professor Carsten Tanggaard er overrasket over, at ”en i øvrigt velrenommeret bank som Ringkjøbing Landbobank vil gøre det her og påtage sig den risiko”. Han vurderer også, at den største risiko for Ringkjøbing Landbobank i forbindelse med pantebrevslånene kan være omdømmerisikoen.

Så længe samfundsøkonomien, herunder ikke mindst beskæftigelsen, kører så godt, som den gør i disse år, er tilbagebetalingsevnen tilsvarende stor og alt er godt. Men hvis økonomien vender, er risikoen for at pantebrevsskyldnere kommer i problemer tilsvarende stor. 

Pantebrevsmarkedet i Danmark er ikke voldsomt stort. Udover Ringkjøbing Landbobank har også Arbejdernes Landsbank en milliardstor belåning af pantebreve. Men i modsætning til Ringkøbing-banken, som belåner pantebrevsporteføljer, er praksis i AL-banken, at banken selv står som ejer af pantebrevene. 

Ifølge vicedirektør Bjørn Bøje Jensen giver det AL-banken hånd i hanke med de enkelte pantebreve. Bøje Jensen tilføjer, at banken ser pantebreve som en almindelig bankforretning, og han har i øvrigt ingen problemer med at kommentere på bankens pantebrevsbeholdning. 

”Vi ser det som et slags udlån, hvor vi tager et samfundsansvar og er med til at låne penge ud til de områder, hvor realkreditinstitutterne er tilbageholdende. Det er en god og fornuftig nicheforretning for os,” siger vicedirektør Bjørn Bøje Jensen til FinansWatch.

Pantebreve i bad-standing

Pantebreve var en meget kendt finansieringsform ved bolighandler for nogle årtier siden. Typisk med sælgerpantebreve, som efterstående efter bank- og realkreditlån i prioritetsrækkefølgen. Altså belåning af den mest risikoprægede del af gælden i en ejendom. Med tilsvarende høj forrentning til pantebrevsejeren. 

Med løbende liberaliseringer af realkreditloven forsvandt pantebrevene mere og mere ud af billedet. I forbindelse med finanskrisen fik pantebrevsmarkedet så et ordentlig gok i imaget, da pantebrevskarruseller med kunstigt opskruede ejendomspriser i forskellige udformninger gav store tab til en række lidt for spekulative banker, der endte i dramatiske krak.

Derfor lever pantebrevsmarkedet i dag et stille liv, typisk uden for offentlighedens søgelys. Ordet “pantebrev” får ganske enkelt en række bankdirektører til umiddelbart at virre med hovedet med et ’nej tak’, allerede inden en låneansøgning er udfyldt. 

”Efter finanskrisen stoppede bankerne med at finansiere pantebreve, og det betød, at markedet frøs fuldstændigt til. Pantebreve fik en noget odiøs klang,” har formanden for Dansk Ejendomskredit, Søren Zak, sagt til FinansWatch.

Det skal med, at Ringkjøbing Landbobanks udlån til pantebrevsinvestorer er lovlige og har, så vidt vides, ikke ført til bemærkninger fra Finanstilsynet. Det er mere imaget, der er tale om her. Og især bankens beslutning om at være så lukket i forbindelse med opklarende spørgsmål.

Best-in-class, dog ikke på kommunikationen

Ringkjøbing Landbobank har både under den tidligere topchef Bent Naur, og siden 2012 John Fisker, konstant befundet sig i den absolutte top, når der måles på afkastet til aktionærerne. En analyse foretaget af Jackson Familieinvest og beskrevet på handelsplatformen Nordnet viser, at banken målt på aktiekursen over de seneste 20 år ligger i top ti blandt alle danske børsaktier med et årligt afkast på 13,7 pct. 

Det seneste regnskab viser en bundlinje på over to mia. kr. for 2023 samt en massiv udlodning til aktionærerne i form af udbytter og aktietilbagekøb. Og uanset hvilket nøgletal, man kigger på, er banken konstant i top. En egenkapitalforrentning på 22 pct., værsgo’.

Tab er et (stort set) ukendt begreb i Ringkøbing. I 2022 var nettotabet 2 mio. kr., og i 2023 blot 1 mio. kr. Nedskrivningskontoen bugner med 2,3 mia. kr., så der er en god buffer, hvis konjunkturerne - beskæftigelse, boligpriser mm - skifter karakter.

Målt på forretningsomfanget er Ringkjøbing Landbobank i top otte i Danmark. Men målt på markedsværdien rykker den vestjyske bank helt i top. Kun Danske Bank er markant større. Men bemærkelsesværdigt er det, at markedsværdien af Landbobanken er markant højere end de større pengeinstitutter som Sydbank, Spar Nord og blot en spids under Jyske Bank. Det fortæller noget om indtjeningsmaskinen i Ringkøbing og omegn. 

Fiskers formandsposter

Umiddelbart skulle man tro, at den fysiske beliggenhed og kundenæromåde i det vestjyske ikke ville resultere i en konstant topplacering i bankhierarkiet, men ledelsen har formået at dyrke helt særlige nicheområder uden for sin geografi med stærke resultater til følge. 

Kongen i Ringkjøbing Landbobank er John Bull Fisker, som senere i år runder 60 år. Efter Anders Dams, Karen Frøsigs og Gert Jonassens farvel, eller snarlige farvel, er John Fisker nu den bankdirektør blandt de store og større banker med mest anciennitet. 

Han er dog tilbageholdende med at påtage sig bestyrelsesposter, som for eksempel i lobbyorganisationen Finans Danmark. Derimod sidder han som næstformand i Bankdata, som er helt afgørende for bankens IT-drift. 

Og han lægger mange kræfter i formandsjobbet i investeringsforeningen Bankinvest, hvor banken er blandt de største ejere, hvilket er aktuelt, fordi Nykredit-koncernen har forsøgt at få fingre i Bankinvest. Det er blevet afvist af Fisker & Co, der i stedet har blæst op til storangreb i sektoren. 

Bankinvest har en ambitiøs målsætning om at øge forvaltningen med 60 pct. over de næste to-tre år. Vækst i markedsandele skabes først og fremmest ved at hente forvaltningskapital fra konkurrenterne. Selv om Ringkjøbing Landbobank således er en af de banker, der leverer realkreditlån til Nykredits Totalkredit, så angribes der på en anden flanke i finansen. 

Kigger man ind i Ringkjøbing Landbobanks drift, vederlagsprofil og løbende vækst, er den sammenlignet med andre banker meget lønsom. Bankens ledelse får en fast løn uden variabler af nogen art, som eksempelvis aktieoptioner. Lønpakken til den firemands store direktion lød i 2023 på 22 mio. kr.

John Fisker ejer samtidig en ganske stor beholdning af Ringkjøbing Landbobank-aktier på omkring 76.000 aktier, der til dagens aktiekurs løber op i en samlet værdi af 85-90 mio. kr. Han er således også selv blevet velhavende på at have drevet banken godt. 

Selvtilliden i Ringkøbing er vokset proportionalt med bundlinjen, og derfor er Ringkjøbing Landbobank og John Fisker især en af de direktører i banktoppen, der bliver mest interessant at følge de kommende år.