12 danske restauranter får ny ejer

Efter at være sat til salg sidste år er der fundet en køber af Sticks ’n’ Sushi til et trecifret millionbeløb.
Sticks ’n’ Sushi oplyser at drive 27 restauranter, heraf 12, der er placeret hos forskellige ejendomsudlejere i Danmark. | Foto: Sticks'n'Sushi / PR
Sticks ’n’ Sushi oplyser at drive 27 restauranter, heraf 12, der er placeret hos forskellige ejendomsudlejere i Danmark. | Foto: Sticks'n'Sushi / PR
AF RITZAU

Restaurantkæden Sticks ’n’ Sushi er ifølge Børsen solgt til den britiske kapitalfond McWin i en handel til en værdi af mellem en halv og en hel milliard kroner.

Kæden, der for størstedelens vedkommende er ejet af en fond under kapitalforvalteren Maj Invest, blev sat til salg sidste år, efter ti år hvor omsætningen er tredoblet, og indtjeningen er firedoblet.

Køberen McWin har specialiseret sig inden for restaurationsbranchen og driver blandt andet Burger King-restauranter i Tyskland og Polen.

Sticks ’n’ Sushi blev stiftet af Thor Andersen og brødrene Jens og Kim Rahbek Hansen.

Kæden driver 27 restauranter. 12 af dem ligger i Danmark, og 12 af dem ligger i Storbritannien, mens de sidste tre befinder sig i Berlin.

Selskabet opnåede i det seneste regnskabsår en omsætning på 779 millioner kroner. Overskuddet efter skat lød på 21,4 millioner kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også