Heimstaden-ejer vrager Rohde som ny formand

Et nærmere tjek skubber Lars Rohde væk fra posten som bestyrelsesformand i Sveriges største pensionskasse. Han indtræder i stedet i storbank. (Opdateret)
Tidligere nationalbankdirektør Lars Rohde bliver alligevel ikke bestyrelsesformand i den svenske pensionskasse Alecta. | Foto: Alecta / Pr
Tidligere nationalbankdirektør Lars Rohde bliver alligevel ikke bestyrelsesformand i den svenske pensionskasse Alecta. | Foto: Alecta / Pr
AF MARKETWIRE

Tidligere direktør i Nationalbanken Lars Rohde skal alligevel ikke være bestyrelsesformand for den største pensionskasse i Sverige, Alecta.

Det oplyser pensionskassen tirsdag.

Lars Rohde blev ellers i sidste uge trukket frem som ny bestyrelsesformand i pensionskassen. Men nu har Alecta kigget nærmere på kandidaten og har fundet, at det ikke er foreneligt, at Lars Rohde er blevet foreslået medlem af en anden bestyrelse, skriver nyhedsbureaet Direkt.

Det oplyses ikke, hvilken bestyrelse eller selskab der er tale om.

Onsdag oplyser Nordea, at Rohde foreslås indvalgt i storbankens bestyrelse på den kommende generalforsamling.

I stedet bliver det Carina Åkerström, tidligere direktør for Handelsbanken, der foreslås som formand for Alecta.

Det endelige valg finder sted på et ekstraordinært møde i Alecta i februar, oplyses det.

Lars Rohde var direktør for Nationalbanken i 2013-2023. Han blev efterfulgt af Christian Kettel Thomsen.

Inden Lars Rohde kom til Nationalbanken, var han blandt andet direktør for ATP.

(Artiklen er opdateret 31. januar med yderligere information.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også