Jysk investorpar i trecifret millionhandel med Lego-familie

Legetøjskoncernen har de sidste par år offentliggjort projekter for en række campusser i området. Senest med planer om et innovationscampus på 43.000 kvm i 2027.
Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi er nu ejer af den samling af bygninger midterst i billedet på Kløvermarken 16 i Billund. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi er nu ejer af den samling af bygninger midterst i billedet på Kløvermarken 16 i Billund. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Det jyske ejendomsinvestorpar Mogens Poul Zinck og Sussie Zinck har solgt en ejendom i Billund til Lego-koncernen, der har været lejere af bygningen siden 2008. 

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Købet et formelt sket gennem Zinck-parrets ejendomsselskab 01.09.05 ejendom 12 og Legos ejerselskab Kirkbi, der for 132,5 mio. kr nu råder over et grundareal på 40.000 kvm og en bygning på 17.500 kvm kun få minutter fra Legos hovedkvarter. 

Ifølge Mogens Poul Zinck skal en del af pengene fra den solgte ejendom, som han købte fra Lego i 2007 til 117 mio. kr., bruges på nye projekter.

”Pengene skydes blandt andet i et stort stykke jord i Hendensted lige bag ved Normal, hvor vi arbejder på at bygge et 12-14.000 kvm stort lager. Det projekt bliver lavet i Zinck-familiens regi,” siger han til Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge Lego er planerne for selve bygningen endnu ikke fastlagt, men bekræfter til Vejle Amts Folkeblad, at opkøbet sker for at skabe plads til nye byggerier.

Legetøjskoncernen har nemlig igennem de sidste par år igangsat en række projekter, heriblandt planerne om et 43.000 kvm stort Innovation Campus med byggestart i år og som skal stå færdigt i 2027.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også