Kysten er klar: Investorgruppe får grønt lys til at bygge flere boliger på Lolland
Skanlux Group er endnu en gang på spil på Lolland-Falster – denne gang i købstaden Nakskov på det vestlige Lolland, hvor datterselskabet Skanlux Projekt har fået grønt lys af de lokale myndigheder til at opføre 25 lejeboliger på en tidligere skolegrund.
Det skriver Folketidende.
Næste trin i processen handler om at skaffe byggetilladelse på jorden, der indtil for et års tid siden husede Madeskovskolen. Derfor er der endnu en del spørgsmålstegn, hvad tidsplanen angår, påpeger Jesper Høegh, projektleder hos Skanlux Projekt.
Koncernens udviklingsgren er i forvejen optaget af at opføre, hvad Jesper Høegh beskriver som ”56 lignende boliger” i Maribo længere mod øst.
”Det skal vi lige lære af, så vi kan tage de gode tinge med derfra til Tårsvej,” siger han med henvisning til adressen i Nakskov, hvor lokalplanen altså nu er på plads.
Udover Henrik Christensen ejes Skanlux Group ifølge virksomhedsregistret af de midtjyske investorer Bjørn Krogh Andersen og Jakob Nautrup.